Twin Peaks sæson 3
© Youtube

Efter mere end 25 år vender Twin Peaks tilbage på skærmen

Vi har ventet (virkelig) længe, men nu er der endelig kommet en premieredato på tredje sæson af kultserien

12. januar 2017 af Maria Broe Trustrup Hansen

Soundtracket har for evigt sat sig fast på nethinden, og selvom det er mange år siden, vi første gang mødte agent Dale Cooper og indbyggerne i den lille by Twin Peaks, er mange os stadig indædte fans af serien. 

Twin Peaks, som startede i 1990, har opnået kultstatus, og fans verden over var derfor ellevilde, da skaberen David Lynch i 2014 offentliggjorde, at der var en ny sæson på vej. 

Vi har dog skulle vente en rum tid på at få en premieredato at vide, men nu er den endelig landet. Tredje sæson af Twin Peaks får premiere den 21. maj på den amerikanske tv-kanal Showtime.

Vi krydser fingre

Vi ved endnu ikke, hvordan vi herhjemme får de nye afsnit at se, men måske er det en god idé at satse på HBO. Her kan vi nemlig allerede se sæson 1 og 2, så vi kan jo krydse fingre for, at sæson tre følger trop.

Herunder får du et par små glimt fra de nye Twin Peaks-scener, og så kan du ellers glæde dig til hele 18 timer med den gamle klassiker i nye klæder. 

Du vil (garanteret) også kunne lide