I sidste uge startede skuespillerinden Michelle Dockery, der spillede Lady Mary Crawley i den britiske drama tv-serie Downton Abbey, rygter om en mulig filmudgave – og hvor fantastisk ville det ikke være?
Nu åbner skaberen bag Downton Abbey, Julian Fellowes, op for, hvad fremtiden egentlig ville bringe for den elskværdige britiske Crawley-familie. Ifølge ham er der ingen tvivl om, at Lady Mary ville have brugt sin opfindsomhed til at beholde familiens gods og ejendom igennem flere årtier.
I et interview med Deadline fortæller Julian Fellowes: "I min egen tro er Lady Mary, om du kan lide hende eller ej, hårdtarbejdende, og hun tænker praktisk. Hun ville sikkert have åbnet huset op for offentligheden i 1960'erne, som så mange andre lignende familier havde, og hun ville sikkert også have trukket sig tilbage til en enkelt fløj og måske kun holde hele huset i gang om vinteren. Min egen overbevisning er, at Crawley-familien stadig ville være dér – præcis som Carnarvons er i dag (red. i Highclere Castle, det rigtige Downton Abbey)".
Da serien sluttede befandt vi os i 1920'erne, og mange af de voksne karakterer ville ikke være i live i 2016 – men det kunne arvingen George og han yngre søskende meget vel være, og til deres skæbner siger forfatteren: "George ville have deltaget i 2. Verdenskrig, og selvfølgelig er frygten, at han ville være blevet dræbt. Vi ved, at Lady Mary var gravid, så der ville være et andet barn." Og han fortsætter, "i forhold til titlen ved jeg ikke, hvad der ville være efter George, men lad os håbe, at han kommer igennem krigen og selv får børn."
Så der har vi historien fra den ultimative ekspert, og personligt håber vi virkelig på, at der kommer til at være en genforening, så vi atter kan se Lady Mary, Lord Grantham, Mr. Carson og resten af Downton Abbey-klanen.
I mellemtiden kan du tjekke her, om du er en ægte Downton Abbey-fan.