Det tænker Anne Louise Hassing om sine største film- og tv-roller

Du kender hende blandt andet fra Krøniken, Jagten, Idioterne og senest Badehotellet. Den folkekære skuespiller Anne Louise Hassing har efterhånden mange store roller på cv'et. Men hvad tænker hun egentlig om nogle af de største film- og tv-roller, hun har spillet igennem tiden? Det har vi da spurgt hende om – og svarene får du her!

Rollen som Kirsten i Kærlighedens smerte (1992)

“Når jeg ser min gamle casting, ser jeg en ung og usikker pige med den dobbelthed, du ofte har som ung: Jeg virker skråsikker, selv om jeg var vildt nervøs. Jeg anede ikke, hvad jeg kunne. På et tidspunkt sagde jeg: ‘Aj, altså, jeg føler mig helt vildt noller’, så det er en spot on Niels Malmros-casting.”

Rollen som Susanne i Idioterne (1999)

“Optagelserne til Idioterne var seks crazy uger. Vi havde det sjovt, men det var også langt ude. Jeg er stolt over at have været med i en af de første dogmefilm. Det er jo en slags filmhistorie. Og for at svare på et spørgsmål, jeg rigtigt ofte har fået: Nej, vi havde ikke sex rigtigt.”

Rollen som Ida i Krøniken (2004-2007)

“Rollen som Ida i Krøniken var mit folkelige gennembrud. Jeg blev kendt og genkendt. Nogle gange kan jeg mærke, at mange mennesker tror, jeg har lavet flere film, end jeg i virkeligheden har. Mit cv er ikke så langt, men de lange tv-serier over flere år giver indtryk af, at jeg har haft meget travlt.”

Rollen som Agnes i Jagten (2012)

“Jagten var en fantastisk film, og Thomas Vinterberg er en skøn og ærlig instruktør at arbejde sammen med. Jeg kan godt lide, når instruktøren stille og roligt siger: ‘Det var vist ikke så godt, det gør vi lige om igen’. Så ved jeg, hvor jeg har ham.”

Rollen som Susannah i Goltzius and the Pelican Company (2013)

“Mit internationale gennembrud er gået ret ubemærket hen her i Danmark. Men det var en stor oplevelse for mig at medvirke i en Peter Greenaway-film. Det var en drøm, som også viste sig at være hårdt arbejde.”

Rollen som fru Madsen i Badehotellet (2013- )

“Jeg elsker at have så langstrakt et forløb med en stor flok kollegaer. Rent kunstnerisk er det fantastisk at udvikle en karakter over så lang tid. Lars Rantze og jeg har udviklet et ægteskab, og når jeg tager tøjet på som fru Madsen og træder ind i rummet foran ham, så er den der bare.”