For 28 år siden slog Patrick Swayze helt og holdent fast i filmen Dirty Dancing, at “Nobody puts Baby in a corner”, men nu skal filmen fra 1987 have nyt liv i danseskørterne, når filmen skal genindspilles.
Den nye version af Dirty Dancing skal produceres af selskabet ABC, og arvtageren for Jennifer Grey, som havde hovedrollen som den folkekære Frances ‘Baby’ Houseman, er fundet.
Det er skuespilleren Abigail Breslin der skal træde i Jennifer Greys dansesko. En nyhed, hun offentliggjorde på sin Twitter-profil i aftes:
“Jeg er så glad for endelig at fortælle jer, at jeg skal spille ‘Baby’”.
Guide: Få styr på de Twitter, Pinterest og Instagram
Abigail Kathleen Breslin (19) er en amerikansk skuespiller, og hun er kendt fra filmene ‘Cold Blood’, ‘Little Miss Sunshine’, ‘Raising Helen’ og ‘Zombieland’.

Billedet til venstre: Abigail Breslin som ganske ung i filmen ‘Little Miss Sunshine’.
Billedet til højre: Abigail Breslin til award show i 2014.
Den nye Patrick Swayze er endnu ikke fundet
Hvem der skal træde i Patrick Swayzes rolle som den yderst charmerende danselærer Johnny Castle, som tog vores ungdom med storm, er endnu udvist.
Dirty Dancing – stadig en klassiker
Dirty Dancing vandt dengang en Oscar for bedste musik, ligesom filmens soundtrack ‘(I've Had) The Time of My Life’ fik en Golden Globe og Academy Award for bedste dang.
Dirty Dancings fanside på Facebook har mere end 16 millioner medlemmer, hvilket vidner om, at filmen stadig af elsket af folket.