
Historisk roman fra middelalderen
Lauren Groff MATRIX, Gads Forlag, 264 sider, 300 kr.
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
HANDLING: Den unge franske Marie bliver mod sin vilje indsat som priorinde på et engelsk nonnekloster, der er gået helt i hundene. Efter en hård start finder Marie ud af, at hun er en naturlig og stærk leder, og nonnerne begynder at respektere og endda holde af Marie.
MAGASINET LIV MENER: En fascinerende fortælling fra middelalderen om en rigtig historisk person, Marie de France, som blev en frelsende engel for klosteret og på imponerende vis og mod alle odds også en, som lokal samfundet respekterede og endda til en vis grad frygtede, fordi hun ikke fandt sig i noget som helst. Du inviteres til at trække i nonneroben og fordybe dig i rytmen i det rolige klosterliv, hvor du på alle tider af døgnet går med de andre nonner ad iskolde, uoplyste gange hen for at bede og synge, og til at blive en del af et kvindefællesskab, hvor alle accepteres, som de er (nogle dog først efter en kollektiv dyb indånding).
Du vil også blive dybt engageret i nonnernes forhold til hinanden og i de store beslutninger, Marie skal træffe, som er neglebidende spændende, fordi så meget er på spil. Og så er næsten hvert ord i Matrix så omhyggeligt udvalgt og beskrivende og fantastisk oversat af Signe Lyng, at det at læse den er som at slikke på en isvaffel på en rigtigt varm dag. Matrix er en vidunderlig, sanselig roman. Læs den!
Krigsroman fra Anden Verdenskrigs Paris
Janet Skeslien Charles HEMMELIGHEDERNES BIBLIOTEK, Gads Forlag, 408, sider, 300 kr.
⭐️⭐️⭐️⭐️
HANDLING: Anden Verdenskrig. Paris. Bogormen Odile er ansat på et bibliotek, som får besked på at udelukke jødiske lånere. Det vil bibliotekarerne ikke rette sig efter.
MAGASINET LIV MENER: En roman, som viser almindelige menneskers liv under krigen. Både det, der leves modigt, og det, der leves som medløber. Mennesker, der går på arbejde, har romancer, sender brødre i krig og får stadigt mere groteske ordrer af de tyske besættere. Samtidig indflettes et spor om den gamle Odiles liv i USA og om, hvordan hun ændrer en ung, utilpasset piges liv.

Selvshjælpsroman om parforhold
Christie Tate GRUPPEN, Svane & Bilgrav, 280 sider, 300 kr.
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
HANDLING: Christie kan ikke rigtigt få et parforhold op at køre, og efter årevis i terapi bliver hun overtalt til at gå i grup peterapi. Det ændrer hendes liv.
MAGASINET LIV MENER: En egenfortælling, der er spændende som en roman! Christie Tate lægger nem lig ikke fingre imellem, når hun beskriver sit liv og sine tanker. Alt stritter på hende, da det går op for hende, at ingen i gruppen har tavshedspligt. Tanken er nemlig, at intet må være en hemmelighed, så gruppens medlemmer kan lære ikke at føle skam, og det bliver faktisk en gamechanger for Christie. En meget fin og ærlig bog, der viser det hårde slid, terapi er, og de opture og nedture, man får i processen.
Spionthriller om Den Kolde Krig
Gustaf Skördeman FAUST Hr. Ferdinand, 432 sider, 300 kr.
⭐️⭐️⭐️⭐️
HANDLING: Efterforskeren Sara Nowak sættes på prøve, da en skrupelløs spion sætter sig for at afslutte mellemværender fra Den Kolde Krig. Desværre involverer det Sara og hendes familie.
MAGASINET LIV MENER: En fortsættelse til den hæsblæsende Geiger, omend med mere grusomme og bestialske beskrivelser og scenarier. En virkeligt spændende opbygget spionthriller. For hvem er bagmanden Faust, og hvem skal Sara ellers holde øje med? Derudover volder familielivet hende kvaler, og især parforholdet er problematisk i denne del af serien om Sara Nowak, hvilket giver et hint om, at det nok ikke er den sidste bog i serien.

Spændingsroman om identitetsbytteri
Julie Clark SIDSTE AFGANG, Svane & Bilgrav, 320 sider, 250 kr.
⭐️⭐️⭐️⭐️
HANDLING: Claire og Eva kender ikke hinanden, men de har begge brug for at forsvinde og få en ny start i livet. Så da de mødes til fældigt i lufthavnen, bytter de bil letter. Men et af flyene styrter ...
MAGASINET LIV MENER: En god spændingsroman med sympatiske hovedpersoner, som godt kunne bruge lidt medvind i livet. Efter hånden viser det sig, at du slet, slet ikke har fået alle detaljer i de første kapitler. Langsomt indlem mes du i dagsordener, planer og alliancer, du ikke havde set komme, og det gør romanen til lidt af en pageturner, hvor nye informationer om fortiden og i nutiden holder dig på stikkerne til sidste side.
Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv i september, 2022.