Julemarkeder i Danmark 2016
© iStock

Besøg et dejligt julemarked, og kom i ægte julestemning

Vi har samlet en række af de hyggeligste julemarkeder i hele Danmark, som du kan besøge sammen med familien

18. november 2016 af Amalie Caroline Møller Bonde

Har du svært ved at komme i det rette julehumør? Eller trænger du til at komme ned i gear, hvis julestressen så småt er begyndt at melde sig?

Fortvivl ikke, for vi har samlet en række julemarkeder rundt omkring i Danmark, som er værd at lægge vejen forbi, hvis du gerne vil i julestemning. 

Se vores liste lige her.

Sjælland:

Jul på Kronborg

På Kronborg kan du opleve over 100 boder med designervarer, tøj, smykker og meget mere, når Kronborg Slot laves om til et hyggeligt julemarked, hvor du også kan købe nybagte æbleskiver i julecaféen.

Eventyrteateret vil opføre Nøddeknækkeren, og i børneværkstedet kan ungerne lave julegaver og blomsterdekorationer.

Desuden vil der den 3. og 10. december være jazz og julebrygsmagning.

Hvornår: 3. - 4. december og 10. - 11. december kl. 10 -17

Pris: 50 kr. (børn under 4 år er gratis)

Se mere lige her.


Jul i Nyhavn

Du kan også tage familien med en tur i Nyhavn, hvor I kan komme i julestemning af de hyggelige boder langs havnen.

Hvornår: 11. - 23. december

Pris: Gratis

Julemarkeder 2016
© Kronborg.dk

Grønessegaard Julemarked

På Grønessegaard Gods ved Hundested kan du opleve det ekslusive julemarked lørdag den 26. november og søndag den 27. november. Her kan du købe alt fra kunsthåndværk til lækre delikatesser, eller du kan købe årets juletræ. Derudover vil der også være underholdning for både børn og og voksne.

Hold dig opdateret om julemarkedet på Grønessegaards Facebookside eller på Groennesse.dk

Pris: 25 kr. (børn er gratis)

Hvornår: 26. - 27. november kl. 10-17


Gisselfeld Juletorv

Som en årlig tradition inviterer Gisselfeld dig til sit Juletorv, hvor du kan komme i julestemning med underholdning, musik, salg af juletræer og ponyridning.

Du har også mulighed for at komme indenfor på slottet og se de smukke sale.

Læs mere om programmet og åbningstiderne lige her.

Pris: 60 kr. (børn under 13 år er gratis)

Hvornår: 18.-20 november og 25.-27. november

Fyn

Julemarked på Valdemars Slot 

Valdemars Slot på Tåsinge holder traditionen tro et julemarked, hvor du kan komme i julestemning, både se og smage julen og blive inspireret til dine julegavekøb.

For første gang lukker Valdemars Slot også op for et julepyntet slot, hvor du kan se slottets sale og stuer med julepynt.

Pris: 60 kr.

Hvornår: 26. - 27. november, 3. - 4. december, 10. - 11. december og 17. - 18. december kl. 10-16.

Du kan se mere om både julemarkedet, og hvad du kan opleve inde på slottet lige her.


H.C. Andersen Julemarkedet

I Odense kan du komme i julestemning, når den gamle bydel omkring H.C. Andersens Hus forvandles til en stor markedsplads, hvor det vil vrimle med nisser, julekor og H.C. Andersens eventyrfolk.

Der vil også være mulighed for at køre i hestevogn, drikke gløgg og spise æbleskiver.

Pris: Gratis adgang

Hvornår: 2. - 4. december og 9. - 11. december

Læs mere og se åbningstiderne lige her.

Julemarkeder 2016
© Hcajulemarkedet.dk

Egeskov Slot

På Egeskov Slot kan du opleve intet mindre end 3.000 nisser og et hav af juletræer, når slottet holder julemarked den 19. - 20. november både inden- og udendørs. Her kan I møde slottets nisser, lytte til julekoret, køre på segways eller møde Shane Box i julestuen, hvor I også selv kan være kreative.

Læs meget mere og se programmet lige her.

Pris: Voksne 60 kr. Børn (4-12 år) 20 kr.

Hvornår: 19. - 20. november kl. 10 - 17

Jul i den gamle Kongeby

Hvis dine unger fulgte med i julekalderen Juleønsket på TV2 i 2015, så vil de højst sandsynligt kunne genkende julemarkedet i den gamle Kongeby, som var med i julekalenderen. Det er dog ikke den eneste gode grund til at lægge vejen forbi Nyborg, for julemarkedet byder på en helt særlig og hyggelig julestemning, der er værd at besøge.

Hvornår: 2. - 4. december og 9. - 11. december

Pris: Gratis adgang

Læs mere om julemarkedet her.

Jylland

Julemarked i Aalborg

Du kan også komme i julestemning i det nordjyske, hvor Aalborg åbner for julemarkedet den 18. november, der varer helt frem til den 23. december. Julemarkedet er for alle størrelser og aldre, som kan gå på opdagelse i de mange hyggelige juleboder eller spise æbleskiver og drikke gløgg og varm kakao.

Pris: Gratis adgang

Hvornår: 18. november - 23. december.

Læs mere om de forskellige boder samt deres åbningstider lige her.

Jul i Den Gamle By i Aarhus

Hvis du gerne vil opleve en gammeldags jul, kan vi anbefale dig at lægge vejen forbi Den Gamle By i Aarhus, hvor du kan opleve julen, som danskerne har fejret den de sidste 400 år.

Du kan opleve julemarkedet, de historiske julepyntede huse og butikker og juleudstillinger for både store og små.

Hvornår: 19. november - 30. december

Pris: Voksne 135 kr., børn (0-17 år) 70 kr. og studerende 110 kr.

Læs mere om de forskellige aktiviteter lige her.

Julemarkeder 2016
© Dengamleby.dk

Julemarked i gartneriet på Gråsten Slot

For første gang afholdes der julemarked på Gråsten Slot i gartneriet, hvor du kan købe juledekorationer, friskbagte æblerskiver og slotsgartneriets egen æblemost.

Pris: Gratis adgang

Hvornår: 17 - 19. december

Læs mere om julemarkedet lige her.

Jul i Ribe

Vil du opleve julen som i Peters jul i 1860’erne, så skal du besøge Ribe, hvor forfatteren Johan Krohn havde familie og fejrede jul.

Hvornår: 26. - 27. november, 3. - 4. december, 10. - 11. december og 17. -18. december

Læs mere om de forskellige aktivitet rundt omkring i byen – blandt andet på Ribes Kunstmuseum, i den gamle købmandsgård og på Museet Ribes Vikinger lige her.

Julemarkeder 2016
© Visitribe.dk

Bornholm

Julemarked i Bornholms Middelaldercenter

På Bornholm kan du tage på julemarked på Bornholms Middelaldercenter, hvor du kan opleve julestemning og købe kunsthåndværk samt mad og drikke.

Pris: Gratis adgang

Hvornår: 26. - 27. november kl. 11-16

Få nærmere information om julemarkedet her.

Du vil (garanteret) også kunne lide