Anne og Birgit
© Thomas Dahl

Vores mor-datter forhold: "Du er god til at sige: ‘Mor, for helvede!’”

Anne er perfektionistisk og tålmodig og beundrer sin mor for hendes mod og omsorg. Sammen er de gode til at grine og græde. Og så var der dengang, Anne slog igen ...

12. august 2018 af Louise Thorsted

Anne Damgaard Baagøe (41) er gift med Kristoffer og mor til Valdemar på 12, Ludvig på 10 og Elvira på 6 år. Hun er tilsynsførende i Arbejdstilsynet og er uddannet ergoterapeut.

Birgit Damgaard (68) er gift med Niels på 48. år og mor til Torben på 44, Anne på 41 og Jens, som ville være blevet 40 år 19. juni i år. Hun er pensionist og tidligere tilsynsførende i den kommunale dagpleje og leder af en vuggestue. Og så er hun uddannet småbørnspædagog.

Anne, hvordan ligner du din mor? 

Anne: “Fysisk er der meget og især noget med de grimme knæ. Og så har vi en god fælles humor. Vi kan grine os ud af mange ting. Kan du huske, da jeg var hysterisk teenager og ville være ude til sent?” 

Birgit: “Du var meget vred og hylede, fordi du ikke måtte være ude lige så længe som dine veninder. Vi diskuterede længe, og så lige pludselig gav jeg dig en lussing! Men så vendte du dig bare om mod mig, og så fik jeg en tilbage.” 

Anne: “Og så kiggede vi bare på hinanden og begyndte at grine.” 

Birgit: “Normalt slog jeg aldrig …” 

Anne: “Nej, og det var nok også derfor, jeg blev så overrasket og slog igen. Så grinede vi. Og så kom jeg hjem til tiden.” 

Ser du de samme ligheder, Birgit? 

Birgit: “Humoren, ja, men også, at vi begge er ret grådlabile. Og rent fysisk kan jeg nogle gange kigge på dig, og så sidder vi på fuldstændigt samme måde.” 

Anne: “Eller står helt ens.” 

Birgit: “Vi kan også sende beskeder til hinanden helt synkront – om det samme. Jeg tror på, at der er mere mellem mødre og døtre, end vi selv kan rumme og styre.” 

Og hvordan er I så forskellige? 

Birgit: “Du er mere tålmodig og bedre til at udtrykke dig. Du er rigtigt god til at bage eller i hvert fald bedre til det end mig. Og så er du bare smukkere end mig!” 

Anne: “Du er modig og ikke bange for at kaste dig ud i for eksempel et nyt fremmedsprog. Så bruger du bare fagter og kropssprog sammen med de ord, du nu kan, og det lykkes stort set altid for dig at blive forstået. Der er jeg mere perfektionistisk anlagt. Og så er du et udpræget havemenneske og går meget op i, at jeres have er pæn. Måske fordi morfar var gartner?” 

Hvordan er I mor og datter? 

Birgit: “Vi snakker om det meste og vender tingene meget. Vi vil gerne hinanden.” 

Anne: “Vi interesserer os for hinandens liv og spørger til hinandens venner. Og det gør vi nærmest dagligt. Det kan være en sms: ‘Hvad har I lavet i dag?’. Eller dig, der sender billeder af Egon-­egern i jeres have.”

Hvor meget minder jeres 40+ liv om hinanden? 

Anne: “Jeg har altid tænkt, at jeg ikke skulle arbejde så meget som far, men også, at jeg ville have en mand, som var mere nærværende, for det var dig, der stod for det meste. Sådan er det ikke i dag hos jer og heller ikke her i hytten. Det er væsentligt for mig, at vi deles om det hele. Vi har også flere penge mellem hænderne, end I havde.” 

Birgit: “Når I skulle have nyt tøj, så var det arvetøj fra naboen.” 

Anne: “Jeg blev kaldt Kaare, fordi jeg arvede hjemmestrikkede sweatre med naboens navn broderet på brystet ...” 

Birgit: “Der skete også meget de år, hvor jeg gik hjemme, og vi havde plejebørn. Det var et aktivt hjem, som var samlingssted for mange af jeres venner også.” 

Anne: “Vi slap afsted med mere, end mine børn ville i dag. Vi kunne sidde oppe i toppen af et træ uden at blive hevet ned.” 

Hvornår kappede I navlestrengen? 

Anne: “Da jeg flyttede hjemmefra første gang? Og sammen med en kæreste. Noget, som du og far ikke var helt enige i. Der havde vi da nogle ture. Indtil jeg flyttede hjem med et knust hjerte.” 

Birgit: “Vi var bare glade for, at du overlevede. Som pædagog har jeg altid sagt til andre forældre, at børn skal falde og slå sig, så de ved, hvad det er. Og kan agere. Det gælder også mine egne. Det er sværere med børnebørnene, de må ikke falde og slå sig. Ellers synes jeg ikke, vi har haft så meget navlestreng. Vi følger hinanden i tykt og tyndt, men vi er frie.” 

Anne: “Og der er en grænse for, hvad jeg deler med dig i forhold til mine nære veninder!” 

Birgit: “Ja, vi har vores netværk hver især. Du er også god til at sige: ‘Mor, for helvede!’.” 

Anne: “Ja, hvis du siger noget om far, så siger jeg: ‘Du har jo selv valgt ham. Og det er ikke mig, du skal bruge til den snak’. Der forstår dine veninder dig bedre.”

Hvornår har jeres relation været særligt betydningsfuld? 

Anne: “Vi blev tættere, da du gik på efterløn for otte år siden.” 

Birgit: “Egentlig var det, for at jeg ville prioritere mig selv højere, men jeg har også hentet børnebørn, og så blev Jens syg, og det var dejligt, at jeg kunne være der for ham.” 

Anne: “Min bror Jens, som ikke klarede kræften, men døde sidste år. Det har fyldt og fylder meget i vores relation. Vi har tudet og tuder stadig sammen som nu. Men vi har også prøvet at holde hinanden oppe og bare være i det sammen.” 

Birgit: “Det har været hårdt, men det har hjulpet, at vi har kunnet rumme og bygge hinanden op. Når den ene var nede, kunne den anden få fat om en. Der er mændene lidt anderledes. Hjemme hos os skal man ikke tude.” 

Anne: “Nej, far har ikke haft det nemt med os to tudemarier.”

Anne, hvad er det vigtigste, du har lært af din mor?

Birgit: “Citronfromage?” 

Anne: “Nej, det er altså Frøken Jensens opskrift, jeg bruger, mor. Men jeg beundrer dig for den omsorg, du har for alle. Du hjælper syge naboer, sender hyggelige pakker og passer naboens hus, når de er bortrejst. Så slår du græsset og vander deres blomster, som du tager billeder af til dem. Til gengæld stjæler du lidt syrener til min fødselsdag.” 

Birgit: “Låner …”

Birgit, hvad har din datter lært dig?

Birgit: “Jeg vil rigtigt gerne lære af den måde, som Anne tager det stille og roligt på. Som for eksempel, at I nu har haft håndværkere i huset i et halvt år. Det er der ikke mange, der holder til. Jeg holdt mere stram snor, da vi satte i stand. Jeg vil gerne løsne lidt mere op.”


Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv nr. 7.

Måske er du interesseret i ...

Seneste