Tine Enger
© Ditte Capion

Tine fik konstateret brystkræft: "Jeg gik fra en D-skål til ingenting"

Tines krop har båret hende gennem brystkræft og overgangsalder, og i dag hviler hun i sin smukke, brystløse krop

7. juni 2018 af Karen Greve


Tine Enger (52) er gift og har ingen børn. Og så er hun forfatter.


Jeg er dybt taknemmelig for min raske krop

“Jeg er forfængelig ligesom de fleste andre kvinder, så der har været tidspunkter i mit liv, hvor jeg gerne har villet enten tabe mig eller tage på. Som yngre pendulerede jeg lidt frem og tilbage. Jeg hviler bedre i min krop nu, og kombinationen af dels at have været kræftsyg, dels at være i en ny livsfase efter 11 år i overgangsalderen, betyder, at jeg er dybt taknemmelig og ydmyg over for min krop, fordi den har kunnet klare det.

I 2013 fik jeg konstateret cancer i venstre bryst. Det var en lille knude, jeg havde, så jeg havde aldrig fundet den ved at undersøge mig selv. Den blev fundet ved en rutine-screening. For fremtiden vil jeg have kontrol, så jeg valgte at få fjernet brystet – jeg var rædselsslagen for, at kræften skulle komme tilbage. Jeg tænkte, at jeg fint kunne få en protese. Men det gik ikke, for min krop reagerede på, at jeg pludselig havde 800 gram bryst i højre side og 200 gram silikoneprotese i venstre. Jeg blev skæv og fik nerver i klemme i nakken og havde kronisk ondt i nakke og skuldre, så jeg kontaktede kirurgen og sagde, at det kunne jeg ikke leve med. Og så fik jeg fjernet det andet bryst også. Det vigtigste for mig var at være rask og at leve uden smerter. 

Jeg gik fra en D-skål til ingenting, og forandringen til en krop uden bryster var ret drastisk. Det var en meget fysisk følelse. Hvor jeg tidligere havde et blødt bryst, er jeg nu hård med fordybninger og laguner, hvor jeg kan røre mine ribben. I starten følte jeg, at jeg rørte ved en fremmed, når jeg skulle vaske mig. Det var også underligt at se ned ad mig selv, hvor min mave pludselig strittede frem som på et maleri af Michael Kvium. Det blev jeg lidt forskrækket over. Til gengæld bevæger jeg mig mere frit nu. Når jeg løber, spiller tennis eller dyrker yoga, føler jeg ikke tyngden fra tunge bryster længere. Jeg har en mere ret holdning, mine skuldre er faldet ned. Jeg går ikke og skjuler, at mine bryster er væk. Jeg har det godt, og den frihed kan jeg mærke i min holdning. Og det trænger igennem i min måde at tænke på mig selv på.

Sex og kvindelighed sidder mellem ørerne, plejer jeg at sige. Jeg lever fint uden mine bryster. Min kvindelighed har ikke noget med mine bryster at gøre. Jeg har lige så fin sex, som jeg altid har haft. Det, der betyder noget, er, hvordan du opfatter dig selv, og efter de første gange, hvor det gibbede i mig, når jeg så mig selv i spejlet, er jeg kommet til at synes, at jeg ser godt ud. Jeg ser friskere og yngre ud uden mine bryster. 

Jeg er i en ny livsfase, hvor jeg har klippet mit hår kort og tør stå ved, at det er gråt. For mig er det lettere at være i 50’erne, end det var at være i 40’erne. I mine 40’ere syntes jeg, det var svært at vide, hvor jeg var på vej hen som kvinde. Jeg skulle ændre min makeup, så den passede til de linjer, jeg begyndte at få i ansigtet, jeg ville gerne klæde mig uden at ligne en ældre dame i panik og samtidig ikke være kedelig. Jeg har altid farvet mit hår, men nu var det ikke længere for sjov. Det var for at skjule noget. Jeg følte, at jeg skulle finde min stil i en ny livsfase, hvor jeg indimellem kom til at træde lidt skævt og tage tøj på, som var smart til mig, da jeg var 35 år. Den famlen er overstået. Jeg har altid godt kunnet lide at ændre type og eksperimentere, men nu er jeg blevet voksen, og det er et fint sted at være. 

Mit selvbillede har ændret sig. Eller du kan sige, at nogle ting er omrokeret i mit hoved efter min sygdom. Jeg har opdaget, hvad mine værdier er, hvad der betyder noget for mig. Nemlig at jeg er rask, at jeg lever uden smerter, og at jeg kan sove om natten uden angst. 

Jeg går ind for mådehold og afveksling, når det handler om at holde min krop sund. Efter min sygdom er jeg blevet mere kropsbevidst. Jeg tænker meget over sundhed uden at være fanatisk. Det handler om at justere mine vaner, så jeg for eksempel aldrig sidder ned for længe ad gangen. Jeg går lange ture, dyrker yoga og pilates, spiser så økologisk som muligt og bruger aldrig parfume direkte på huden. For mig handler motion om at få hastigt åndedræt og hektiske røde kinder hver dag. Sådan et træningshold i et fitnesscenter går for hurtigt til mig. Jeg gør tingene i mit eget tempo og på min egen måde. Og det er perfekt.”


Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv nr. 6.

Måske er du interesseret i ...

Seneste