Tina Tramp
© Sine Nielsen

Tina har genopfundet sig selv: "Jeg begyndte at undersøge de mønstre, jeg var i, og som holdt mig tilbage"

Tina havde stor succes som karrierekvinde. Men det viste sig ikke at være hende. Hun ville skabe noget med sine hænder. Så som 44-årig begyndte hun at gå all in på sin hobby!

7. januar 2019 af Malin Westerlund

Tina Tramp (56) er gift og mor til Sebastian på 26 år. Hun er kunstner og arbejder på et gartneri. Tidligere har Tina arbejdet som organisationspsykolog og headhunter og var partner i et rekrutteringsfirma.

Tina Tramp levede et liv på de bonede gulve og arbejdede for nogle af de helt tunge spillere i dansk erhvervsliv. Men så begyndte hun, 44 år gammel, at male og modellere. I dag er hun lykkelig, når hun finder et par gode arbejdsoveralls på tilbud i Aldi. 

“Der er jo ingen, der fra det ene øjeblik til det andet beslutter, at nu vil de lægge deres liv radikalt om og begynde på noget helt nyt. Efter at have arbejdet med psykologien i nogle år indså jeg, at jeg havde indrettet mit liv efter nogle værdier, som slet ikke var mine egne. Den erkendelse trak tæppet væk under min selvopfattelse og min identitet og påvirkede alt, hvad jeg var en del af. Både familiært og i mit arbejdsliv. Jeg måtte spørge mig selv: Hvem er jeg? Jeg begyndte at undersøge de mønstre, jeg var i, og som holdt mig tilbage. Og det stod pludselig klart, at jeg slet ikke fik brugt alle de talenter, jeg har. Og at jeg, selv om jeg altid har været en pige med masser af gåpåmod, faktisk aldrig har gjort oprør. Godt nok havde jeg opnået alt det, jeg gik efter. Men jeg kunne pludselig se, at alt det, jeg havde stræbt efter, slet ikke var mig.”

I den proces fandt Tina ind til sit indre barn: Tina, 14 år og fast besluttet på at leve det frie kunstnerliv.

“Jeg er født og opvokset på Bornholm og har i hele min barndom levet i og med naturen. Da vi havde et forløb i skolen, der hed “Hvad kan du blive?”, var jeg ikke i tvivl. Jeg var allerede det, jeg skulle være: Kunstner. Men jeg kommer fra en familie domineret af selvstændige forretningsmænd og iværksættere, og jeg havde ikke det, der skulle til for at gøre oprør, så jeg begravede min drøm.” 

Tina kom på kostskole i England og i Schweiz og boede i Luxembourg i en del år. Men gemte heldigvis fortsat sin drøm i sit hjerte. Da hun fandt den frem igen 30 år senere, var den mere levende end nogensinde.

“Det var som en eksplosion! Jeg arbejdede nonstop og havde perioder, hvor jeg stort set ikke sov. Jeg havde stadig mit fuldtidsarbejde, men al den tid, der var til overs, brugte jeg på at male og arbejde med ler.” 

Da der var gået to år, blev Tina ringet op af Himmerlands Kunstmuseum og tilbudt en soloudstilling.

“På det tidspunkt havde jeg udstillet på Frederikshavns Kunstmuseum og haft mere end 50 udstillinger i kunstforeninger rundt omkring i landet. Men det her var alligevel ved at pusten fra mig. Jeg troede længe, at de havde ringet til den forkerte kunstner,” mindes Tina, som siden indså, at det for hende som kunstner ikke er et mål i sig selv hverken at udstille eller at sælge sin kunst.

“Jeg vil bare gerne skabe noget smukt med mine hænder. Noget, der er helt mit eget. Det skal ikke handle om, hvad andre kan lide, og hvad der kan sælges. Jeg vil bare skabe ud fra mit dybeste og mest autentiske selv. I hyldest til livet og til naturen.” 

Frihed! 

Og selv om Tina nu har malet og arbejdet med leret i 12 år, føler hun stadig, at hun kun lige er begyndt. 

“Tidligere har jeg været ubevidst utro over for mig selv og har ladet mig begrænse af andres overbevisninger. Nu genopfinder jeg mig selv hver dag. Jeg skaber selv mit liv. Det er en enorm frihed. Men også skræmmende og særdeles ansvarsfuldt, og det har klart påvirket mine omgivelser. Ikke mindst min dejlige mand,” siger Tina, som har været gift med den samme mand i snart 28 år.

De seneste 12 år er de to blevet mere og mere bevidste om, hvordan de lever, og om, at frihed er afgørende for dem. Da deres søn, Sebastian, flyttede hjemmefra, solgte de derfor deres villa i Gentofte og flyttede i lejelejlighed i Rungsted. Men naturen trak i Tina. Hendes mand havde det anderledes. 

“Han er vokset op på Frederiksberg i København og er vant til byens lyde. Men jeg havde brug for at gøre noget radikalt anderledes og længtes efter at bo på landet. Så jeg spurgte ham: ‘Vil du med?’. Hans ja var en smuk kærlighedserklæring.” 

For tre år siden lejede de en skov ridergård midt ude i en skov på Stevns. Tina pendlede frem og tilbage mellem hjemmet og jobbet som partner i et rekrutteringsfirma i Hørsholm, indtil hun fandt et deltidsjob på et gartneri, hvor lønnen godt nok er betydeligt lavere. Til gengæld er hun fri, når hun har fri. I gartneriet er hun tæt på skønne dufte og smage og langt fra sit gamle jeg.

“Jeg lignede jo sådan en rigtig forretningskvinde før. Nu har jeg ikke været hos frisøren i flere år, og jeg køber meget af mit arbejdstøj i Aldi. Men jeg elsker det, for det er sgu så ligetil.”

Mit råd til dig: 

“Brug din intuition, og lyt til dit indre kompas. Der skal nok komme nogle retningsgivere undervejs. Og det kommer til at gå op og ned. En gang imellem må du stramme balderne, og en gang imellem kan du høste frugterne.” 

Det har jeg lært: 

“Jeg har lært at være chauffør i min egen bus, hvor den eneste passager er mit indre barn. Selvfølgelig har jeg også min familie, men det er relationer. Kan du ikke give din dybe kærlighed til dit indre barn, kan du heller ikke give den til andre.” 

Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv nr. 12. 

Måske er du interesseret i ...

Seneste