Maria Montell
© Foto af: Christina Birch

Sanger Maria Montell: "At blive ved at elske den samme mand er en kunst"

Lige om lidt er Maria Montell 50 år og bevidst om: At genforelske sig i sin mand, at være sammen med sine forældre og at følges ad med sine veninder

7. august 2018 af Louise Thorsted

Maria Montell (49) er gift med filminstruktør Tomas Villum Jensen, som hun har Villum på 13, Smilla på 11 og Lilly på 7 år med. Hun er sanger og sangskriver og er aktuel med albummet Soy Maria.

Privatliv

“Jeg har kendt Tomas i 14 år. Vores søn er 13 år, og ja, det gik lidt hurtigt. I dag har vi tre børn, og vores forhold er det længste, jeg har været i. Jeg er ikke skilsmissebarn, men det er Tomas, og der er ingen tvivl om, at når du har prøvet det på egen krop, så vil du gå meget langt for at blive selv. Jeg er sådan en, der en gang imellem kan udbryde: ‘Nu vil jeg skilles!’, og jeg tør det, fordi jeg ved, at Tomas holder fast. Der er noget flot over at kæmpe og komme ud på den anden side. Der kommer ikke noget under gulvtæppet hos os, men vores børn har lært, at et skænderi ikke betyder, at vi skal skilles, for det går over i morgen.” 

Kærlighedsliv

“At blive ved at elske den samme mand er en kunst, for den jomfruelige forelskelse og kærlighed oplever du jo kun én gang. Og det kan være svært at genfinde kærligheden, når du vågner op til det samme menneske hver dag, og I har set sider af hinanden, hvor du tænker: Hold da op! Jeg er nødt til at tage mig sammen, for ellers så sker der ikke andet, end at jeg går rundt og brokker mig til mine veninder. Og hvis du bare giver lidt opmærksomhed, så finder den anden hurtigt ud af, at ‘hov, der var noget, jeg ikke har set i lang tid’, og det plejer at give pote.” 

Arbejdsliv

“Jeg kunne ikke leve mit liv kun med fokus på mig selv og min karriere, og så ville der heller ikke være noget at skrive om. Musikken har lidt været nummer to i nogle år, men nu er jeg begyndt at komme lidt tilbage til mig selv. De år, hvor jeg ikke har lavet musik, har jeg blandt andet rejst med Tomas i Afrika, hvor vi har lavet dokumentarfilm og vandprojekter med NGO’er og været inde i en anden kreativ verden, som har givet noget andet. Men jeg kommer altid tilbage til musikken for at skabe noget, ramme nogen, tale med andre. Det er slet ikke særligt solo, men faktisk ret kollektivt. Jeg kan godt lide mennesker, som giver noget af sig selv. Det lever jeg på. Især efter at jeg er blevet ældre. 

Som yngre opsøgte jeg grupper, jeg gerne ville være en del af, i håb om at blive elsket af dem, men hvis nu de ikke syntes, jeg hørte med der, hvad så? I stedet for at stå og banke på døre, som ikke bliver åbnet, har jeg i dag min egen klub. Både når det gælder arbejde og venner. En klub fuld af dem, jeg elsker, som så også elsker mig, og det giver en kæmpe ro.”

Livsvidner

“Min gode veninde Le har jeg fulgtes med, siden jeg var 14 år, og hun begyndte i en klasse under mig. Hun er nærmest min søster, for vi har fulgtes ad gennem skilsmisse, glæde, sygdom og død. Det betyder rigtigt meget at have nogle vidner, der husker de ting, jeg går og glemmer. At have en, der minder dig om, hvem og hvordan du er. Jeg vælger nogle gange forkert, men så siger Le: ‘Det der skal du da ikke gøre’. Det kræver tillid, men hold kæft, hvor er det også fedt at vise tillid til et andet menneske. Vi er ret forskellige på mange planer, men var det endnu mere, da hun fik børn tidligt og blev skilt og boede i socialt boligbyggeri, for det var, da jeg boede på Amalienborg (da Maria Montell var kæreste med Kronprins Frederik, red.). Og efter hun blev gift igen og fik sit firma op at køre, har hun nogle gange hjulpet mig økonomisk, når jeg har været på røven.”

Livræd

“Lige nu er jeg rædselsslagen for, at der er nogen, der skal bryde ind i vores hus igen. Der er åbenbart en bande, der hærger i kvarteret. I selskab med Tomas er jeg mere tryg. Han kommer med mange forslag til oplevelser, som jeg ikke lige havde set, at vi skulle. Det er noget af det, jeg er faldet for. Vi kalder ham ‘det gør vi bare lige’-Tomas. For to år siden besteg vi Kilimanjaro sammen. Jeg nåede toppen ved at blive ved med at gå, selv om jeg havde ondt i hovedet og kastede op. Vi stod der klokken seks om morgenen, og det er det smukkeste, mine øjne nogensinde har set.” 

Livredder

“Jeg kender godt følelsen af at stå op og bare ikke føle livsgnisten. Når jeg er modløs, er min trøst baseret på min erfaring af, at jeg ved, at jeg kommer over på den anden side. Og så tager jeg mine løbesko på, uanset om det regner eller sner. I mit arbejdsliv skal jeg af og til væk i nogle dage for at få ro til at skrive. Det plotter jeg ind i familiekalenderen. Jeg beder ikke om lov. I det hele taget kan du ikke regne med, at nogen fikser noget for dig. Du skal selv sørge for, at tingene sker. Når du er din egen boss, er det udfordringen, og jeg kommer ikke sovende til noget. Men jeg er taknemmelig, nærmest lykkelig, når nogen vil give en hånd med.”

Livvidde

“Det vigtigste er at være glad og grine. Det bliver du en del smukkere af at være. Der er dage, hvor jeg godt kan se, at jeg nærmer mig et nyt tal – 50 i 2019 – men jeg synes sgu, jeg klarer mig o.k. Der er ikke blevet fikset noget. Ikke fordi jeg er hellig omkring plastikkirurgi, men fordi jeg prioriterer noget andet højere. For eksempel en ny havetraktor.” 

Livtag

“Min veninde mistede sin far ud af det blå for to år siden. Jeg har set, hvor meget der hører med til at miste sine forældre, og det tænker jeg meget over. En anden veninde har lige fået konstateret brystkræft i begge bryster og skal i kemo. De der slemme sygdomme og ens forældre, som skal gå bort, hvordan kan jeg forberede mig på det? Jeg er bange og tænker, at vi skal nyde hinanden. Og hvis du siger noget, som sårer, så husk at rette op på det. Få det ud af verden med det samme. Det er vigtigt for mig. Når mine forældre kommer på besøg, siger jeg også til ungerne, at de ikke skal sidde med deres iPads eller lorte-telefoner, for: ‘Nu er I sammen med mormor og morfar, og I ved ikke, hvor længe de er endnu’.” 

Livsråd

“Lykken ligger ikke i lykken, den ligger i vejen dertil. Det har jeg skrevet en del sange om. At vi alle sammen går og higer efter en eller anden form for pokal. Og i vores higen efter at nå det mål, så glemte vi sgu lige lykken, der lå der på vejen. Glæd dig hver dag! Det prøver jeg selv at efterleve. Hvorfor ikke drikke den dyre vin på en mandag? Jeg gider ikke gemme den til lørdag aften.” 


Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv nr. 7. 

Måske er du interesseret i ...

Seneste