© Ninna Flor

"Omkring 40 års alderen fandt jeg ud af, at hvis jeg skulle have noget andet ud af mit liv, så var det nu"

Det ændrede alt, da Mettes ældste datter blev født med en hjerneskade. Livet skulle indrettes anderledes. Og Mette tog en tråd op fra barndommen

12. december 2018 af Karen Greve

Mette Juhl (45) har en kæreste og er mor til Matias på 23, Marie på 16 og Signe på 12 år fra tidligere forhold. Hun er smykkedesigner i smykkekollektivet Ladyfingers og sjæle healer. Mettejuhl.dk

Lige nu er jeg...

“Et bedre sted, end jeg længe har været. De seneste par år er min personlige udvikling gået i galopfart. For to år siden var jeg i kæmpe krise som nyskilt, i dag er jeg tro mod mig selv og glad for mit liv. 

Jeg har fundet tilbage til min intuition. Jeg tør stole på, at jeg kan mærke, hvad der er rigtigt for mig. Jeg har en kæreste, jeg er begyndt at lave sjælesmykker, og min ældste datter, Marie, som er handicappet, er kommet på efterskole og trives godt der. Og det er en lettelse og en lykke, for i 15 år har jeg haft hende hjemme, og det har også været hårdt arbejde.

Marie er født med en sjælden hjerneskade, og det betyder, at hun motorisk og mentalt har udfordringer. Hun skal have hjælp til mange ting, har epilepsi og sover dårligt. Så det har jeg også gjort i 15 år.

Mit liv ændrede sig på et splitsekund, da vi fik Maries diagnose. Jeg var på det tidspunkt i gang med en karriere i Novo Nordisk som grafisk designer, og min daværende mand og jeg havde aftalt, at jeg skulle prioritere min karriere. Jeg havde et job, jeg var virkeligt glad for, og hvor lønnen var god. Men jeg arbejdede også meget, og det gik bare ikke, når jeg skulle hjælpe Marie, så hun kunne lære at gå og tale. 

Efter et par forsøg med deltid og mindre ansvar tog jeg konsekvensen og sagde op. Jeg blev selvstændig smykkedesigner og kunne være mere hjemme hos Marie og vores andre børn. 

Lige siden Maries fødsel har jeg haft begrænset tid til mig selv. Det piver jeg ikke over. Tværtimod. Dengang i starten vidste vi ikke, hvor længe vi ville få lov at beholde hende. Men mit liv har været fyldt med ansvar og praktiske opgaver, og det har været hårdt for mit ægteskab, og vi blev faktisk sammen alt for længe. Med tiden var jeg kommet til at lukke for meget ned for min intuitive side. Jeg holdt op med at være spontan og blev praktisk i stedet. Jeg skulle fikse alting.”

Når jeg ser tilbage...

“Kan jeg se, at jeg som barn havde et helle i kreative aktiviteter. Min far var tømrer og havde et værksted på en gammel gård uden for Aarhus, hvor jeg elskede at gå på opdagelse. 

Der var et høloft og en garage med gamle heste vogne og alt muligt skrammel, og jeg byggede huler og dukkesenge i timevis. Jeg havde en fornemmelse af, at jeg kunne forsvinde i min egen verden derude, og det var en god følelse. 

Når jeg tegnede, malede, byggede og fandt på i min fars værksted, var jeg lykkelig. 

Så det er ikke tilfældigt, at jeg kastede mig over smykker, da jeg sagde op. I hele den periode børnene var små, har det været et pusterum fra min hverdag for mig at komme over i mit værksted og lave mine smykker. Væk fra alle bekymringer. 

Jeg tror nok, jeg blev mere bevidst om det, da jeg var omkring de 40 år. Det begyndte at gå op for mig, at smykkerne gav mig overskud og energi til at klare de praktiske op gaver. Jeg havde det sådan, at jeg holdt op med at tænke på sygdom og problemer og forfærdelige nætter, når jeg arbejdede kreativt. Når jeg kom hjem igen fra mit værksted, følte jeg mig frisk og havde igen overskud.

Samtidig blev det tydeligt, at jeg ikke fik god energi ud af mit ægteskab. På en eller anden måde fik jeg omkring de 40 år et overblik, der gjorde eller betød, at jeg tænkte, at hvis jeg skal have noget andet ud af mit liv, så var det nu. 

Efter et langt tilløb blev vi skilt. Det var en hård skilsmisse, hvor jeg røg ned med en depression undervejs. Det tog tid at finde ind til mig selv igen efter den omgang.” 

Hvis jeg skal slå en sløjfe på min råde tråd...

“Er det, at jeg igen er i kontakt med min intuition gennem min kreativitet. Jeg ved, hvad der gør mig glad og giver overskud. Jeg er opmærksom på ikke at drukne i hverdagens logistik og i stedet gøre nogle ting for mig selv. 

Jeg har taget en uddannelse som personlighedslæser og sjælehealer. Det vidste jeg ikke, at jeg havde evner for, men det føles naturligt. Og det har ført mig til at lave sjælesmykker. 

Det er smykker, som jeg fylder med bestemte energier, som kan hjælpe den, der bærer smykket. Lidt som indianske totems. En slags beskyttelse. Jeg har selv et smykke med mine børns navne i, og det har altid givet mig styrke at røre ved det, når jeg skulle mærke efter, hvordan jeg havde det i forhold til vigtige beslutninger. 

Jeg blev tidligt tvunget til at forlade mit karrierejob på grund af Marie, men jeg er sikker på, at jobbet i det lange løb ville have været forkert for mig. Jeg trives meget bedre med at fordybe mig i en verden af kreativitet og spiritualitet.

Pludselig løser problemer sig selv, hvor jeg tidligere hele tiden har følt, at jeg skulle kæmpe så hårdt.”


Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv nr. 11.

Måske er du interesseret i ...

Seneste