Portrætbillede af moden kvinde
© iStock

I overgangsalderen? Jamen, jeg er jo kun 44!

Annamette har lige fået lægens ord for det. Hun er i overgangsalderen, og det kom helt ærligt som et chok. For kan man det, når man kun er 44 år?

29. juli 2018 af Annamette Fuhrmann


Annamette Fuhrman er single og mor til Kasper på 11 og Jeppe på 8 år. Hun er skribent, blogger og freelancejournalist for Magasinet Liv.


Overgangalderen? What?

Kender du det med, at du har en rigtigt god dag? Sådan en dag, hvor solen skinner, og alt falder i hak. Sådan en dag havde jeg i går. Indtil klokken 13.45. Hvor en mail fra min læge tikkede ind. 

“Hej, Annamette. Der er kommet blodprøvesvar. Disse er normale, men tydeligt er hormonmønsteret svarende til, at du ER i overgangsalderen. Såfremt dine gener herfra er af en sådan karakter, at du ønsker behandling herfor, vil jeg bede dig om at bestille en tid. Mvh. Lægen.” 

Overgangalderen? What? Helt ærligt, mand, jeg er 44 år, og damer i Hollywood får altså stadig børn, når de er 44 år. Godt nok bor jeg i Vejle, men alligevel. Jeg er simpelthen ikke klar til at stille mig forrest i køen til uddeling af tørre slim hinder, hedeture og humørsvingninger. Det. Er. Jeg. Bare. Ikke. 

Og læsebriller?!

Med min nyopdagede civilstatus kørte jeg ind til min kontaktlinsemand, hvor jeg havde en tid til tjek. Jeg er svært nærsynet med minus 7.00 på mit højre øje, og på grund af en øjenskade har jeg kun 20 procents syn på mit venstre øje. Ergo er jeg også halvblind. Men jeg har haft den samme kontaktlinsemand, Ole, siden 1989, og jeg er ikke vant til de store udsving i den henseende, så derfor satte jeg mig roligt til rette. Mit syn er stoppet med at blive værre, så hvad kunne være ændret siden sidst? 

En hel del faktisk. Det viste sig nemlig, at selv om du er svært nærsynet, kan du godt blive langsynet og få brug for en læsebrille. What the ...! 

Jeg havde godt nok lagt mærke til her på det seneste, at jeg lige skulle indstille øjnene lidt for at fokusere. Og ganske rigtigt. Jeg kunne nu også bryste mig af + 1.00 i læsebrille. Og for at trumfe sit svar hev kontaktlinse-Ole et par læsebriller op fra skuffen. Sådan nogle uindfattede plastikdrønnerter fra Brugsen. 

“Tag dem her på,” sagde han. Og gav mig så et blad at kigge i. “Er det bedre?” spurgte han. 

Så her sad jeg så. Med en grim læsebrille på næsen og i overgangsalderen. Nu også svært svedende. Great. 

Jeg gik direkte ned til min brillemand i stueetagen og hev de dyreste, mest funky briller fra Tom Ford ned fra hylden og tog dem på. 7.000 dask kostede de. Men så var de også med en sej clip on-solbrille i guld. Fandme, om jeg vil være en storsvedende 44-årig med læsebrille fra Tiger-butikken. Hvis jeg allerede skal ældes, så bliver det The Iris Apfel-way. 

Da jeg kørte hjem som Damen I Overgangsalderen og + 1.00 i læsebrille kiggede jeg på mine hænder, der holdt om rattet. Kunne jeg forvente at se leverpletter inden længe? Altså, hvor hurtigt går det egentlig med at ældes, når nu du får evighedsturpas til overgangsalderen så tidligt? Jeg måtte holde ind til siden. Pludselig var det, som om det gik op for mig, at jeg snart skulle dø. Hej, hej, eksistentialistisk krise. 

Ned i frysedisken og op i hovedet

Ud over generne med at have kampsvedt i et par måneder og have ditto anfald i løbet af dagen og en vis portion knarvornhed føltes det pludselig så uigenkaldeligt, at jeg aldrig mere kan få børn. Jeg er skilt, og jeg havde sådan set ikke planer om flere børn i en alder af 44 år, men at skulle træde ind i rækkerne som hende, der stempler ud af ungdommen og den reproduktive alder, det føles så sorgfuldt. Evnen til at give liv er vel det, vi er sat på jorden for, og når du ikke er en del af den klub mere, ja, hvad så? 

Jeg er så ny i min overgangsalder, at jeg ikke har gjort mig mange erfaringer endnu. Det er mildest talt kommet så meget bag på mig, at jeg ikke ved, hvordan jeg skal tackle det. Jeg ved dog, at de mange søvnløse nætter med våde lagner har en helt anden betydning nu end for bare et halvt år siden. Og jeg ved også, at jeg lige så godt kan stå op om natten og lave en kop te eller kaffe, for at blive liggende og vente på den næste hedetur, det er nytteløst. 

Tankerne om natten er faktisk fine til reflektioner. Om det levede liv og om det at være en kvinde, der momentvis må stå med hele overkroppen nede i en frysedisk i Fakta, fordi du har en hedetur.

Så. Hold fast i sadlen. Og i dig selv. På med de store flotte briller. Anskaf dig en vifte til de mange herlige hedeture. Afskaf dig dit kontrolgen. Og enjoy the ride. 


Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv nr. 7.

Måske er du interesseret i ...

Seneste