Bedstemor og barnebarn
© iStock

I dette land bliver bedstemødre i fremtiden betalt for at passe deres børnebørn

Spørgsmålet er, hvem der bliver gladest for ordningen – forældrene, bedsteforældrene eller ungerne?

25. januar 2017 af Maria Broe Trustrup Hansen

Det er et problem for de fleste af os, at døgnet kun har 24 timer. Tiden er knap, og det kan være svært at få familielivet til at hænge sammen med børn, arbejde, indkøb og alverdens andre gøremål. 

For at få det hele til at gå op i en højere enhed, er vi ofte nødt til at få ungerne passet, og her takker vi sjældent nej, hvis bedstemor eller bedstefar tilbyder deres hjælp. 

Situationen er den samme mange andre steder i verden, og nu begynder Tyrkiet rent faktisk at betale landets bedstemødre for at passe deres børnebørn. Det skriver Al-Monitor.

Årsagen er, at det er svært at få børnene passet, selvom virksomhederne i landet ellers har pligt til at tilbyde børnepasning til deres medarbejdere. 

Fordobler sin pension

Der er tradition for, at tyrkiske bedstemødre passer deres børnebørn, og fra februar vil bedstemødrene få en løn for pasningen. 

En pensioneret tyrkisk kvinde modtager cirka mellem 1.000 og 1.800 lira om måneden (cirka 1.800-3.250 kroner), og lønnen for børnepasningen vil ligge på omkring 1.600 lira (cirka 3.000 kroner).

Ordningen med bedstemødre og børnepasning starter i februar i to regioner i landet. Efter seks måneder er planen, at ordningen skal udvides til flere dele af landet, så den i alt omfatter 500.000 bedstemødre. 

Måske er du interesseret i ...

Seneste