Renée Toft Simonsen
© Ditte Capion

Forfatter Renée Toft Simonsen: "Overgangsalderens gave er, at jeg ikke længere kan lade som om"

Renée Toft Simonsen er i overgangsalderen. Igen. Faktisk troede hun, at den var ved at være overstået, men niks, den er vendt tilbage. Og sådan har hun lært så meget de seneste år. Om både overgangsalder, skam og meget mere

12. juli 2018 af Louise Thorsted


Renée Toft Simonsen (53) er gift med musiker Thomas Helmig, som hun har Hugo på 19 år med. Hun er mor til Ulrikke på 24 og Jens Kristian på 22 år, som hun har med sin eksmand, erhvervsmand Kristian Sandvad. Og er bonusmor til Thomas Helmigs datter fra tidligere forhold, Ida-Marie på 25 år – som er gravid. 

Renée Toft Simonsen er model, psykolog, brevkasseredaktør, forfatter og manuskriptforfatter. Hun startede som model som 15-årig, blev kåret som Face of the Eighties i 1982 og arbejdede fuldtid foran kameraet indtil 1989. Renée tog studentereksamen som 26-årig og blev uddannet cand.- psych. fra Aarhus Universitet i 2002, hvorefter hun debuterede som forfatter i 2003 med børnebogen Karlas Kabale, som siden er blevet til en hel række og flere film, baseret på Renée Toft Simonsens manuskripter. Derudover er hun forfatter til 27 bøger, og er aktuel med selvbiografien 'Jeg er f*cking hot'.

Om skam

“Jeg har en struktur, der hele tiden siger, at vi skal gøre det rigtige. Det er noget af det, jeg kæmper imod. Det gør jeg ved at blive opmærksom på, når min pegefinger er fremme, og ved at give den et kys. For den må gerne være her, men den får ikke altid lov til at bestemme alt det, den vil. Hvis den fik det, ville jeg være ret svær at leve sammen med, for den har pissetravlt med hele tiden at holde orden og rydde op og præstere, så den føler sig noget værd. Jeg kan godt føle, at jeg er for meget. Men det er i de helt nære relationer og især i forhold til mine børn. Jeg prøver ikke at blande mig, og når jeg så alligevel gør det, så kæmper jeg bagefter med ikke at slå mig selv i hovedet, fordi jeg gjorde det. Meget af det er, fordi jeg vil dem det så godt, men det er svært at finde ud af, hvornår det er en kærlig handling, og hvornår det bliver en perfektionering og en perfektionisme."

Vil du læse mere om Renée Toft Simonsen?
Du kan læse hele interviewet med Renée i Magasinet Liv, der er på gaden netop nu. 


Om overgangsalder

"Den øgede sårbarhed kan være en enorm kraft og styrke, hvis du tør den. Fordi sårbarhed gør dig i stand til at føle empati. Både med det, som er sårbart i dig selv, men også med andre. Jeg nyder godt af mit overskud og min visdom hver dag, også selv om den måske ikke som sådan hænger sammen med overgangsalderen, men bare med alder. Jeg kan lade være at mene noget om alt. Det kunne jeg ikke, da jeg var yngre. Jeg kan lade være med hele tiden at dømme og bedømme alt og alle. Det gælder også, hvor og hvordan tingene bliver efterladt derhjemme. Og det er en befrielse.” 

Læs resten af interviewet i Magasinet Liv

I Magasinet Liv 8, der nu er på gaden, kan du læse resten af det store interview med skønne Renée Toft Simonsen. Her fortæller hun meget mere om hendes forhold til forskellige aspekter af overgangsalderen og om den styrke, der ligger i sårbarhed. Så skynd dig ned og få fingrene i det nye Magasinet Liv!

Magasinet Liv nr. 8
© Ditte Capion

Måske er du interesseret i ...

Seneste