Jul uden børn | Kvinde smiler
© Getty Images

Anita er skilt og har holdt juleaften uden sine børn: “Nu holder jeg også veninde-juleaften”

Efter Anitas skilsmisse er juleaften blevet noget helt andet, end den plejede at være. Men også noget mere. Hun hader, at hun skal undvære sine børn, men hun elsker også, at de har fundet på deres helt egne traditioner – som sushi og 500.

2. november 2018 af Johanne Luise Boesdal

Billedet er fra en billedbank, og er dermed ikke et portræt af Anita.

Om Anita
PRIVAT: Single, mor til Frederikke og Emilia. Bor alene og har sine børn hver anden uge.
JOB: Ejendomsmægler.

Sidste år valgte Anita den traditionelle jul fra. Hun skulle ikke have sine børn juleaften, og så var den alligevel ikke, som den plejede at være, og så kunne den lige så godt være anderledes.

“Sidste år fejrede jeg 24. december sammen med to andre kvinder, der var i samme situation som mig. Jeg havde aldrig mødt min venindes veninde før, men vi havde en hyggelig aften sammen. Vi spiste julemad, drak noget god vin og havde en lille pakkeleg. Jeg tog derfra og tænkte, at det havde været en positiv oplevelse.”

Anita og hendes eksmand blev skilt for knap fire år siden, og hun har i dag skabt nye traditioner omkring juleaften. Både den alene og den, hun holder sammen med sine to børn.

“Det eneste tidspunkt i løbet af 24. december sidste år, hvor det var svært, det var, da jeg skulle aflevere mine børn hos deres far. Med stakkevis af pakker og forventninger foran sig. Der måtte jeg tage mig sammen, sende dem et bredt smil og ønske dem en dejlig aften – for så at tude hele vejen hjem i bilen. Men så var det ligesom det. Jeg kommer sikkert til at græde igen i år, når jeg skal aflevere dem juleaftensdag. Det ved jeg, og det er helt i orden. Det er jo smerteligt at undvære sine børn ved højtider og traditioner, og det må det også gerne være.”

Hvordan skal vores jul så være?

De første to juleaftener efter bruddet fejrede familien sammen som familie. Omvæltninger havde der været nok af i både børnenes og forældrenes liv, og hverken Anita eller hendes eksmand havde fået nye kærester.

“Vi valgte at holde jul med hin-anden, mine forældre og mine svigerforældre. Som vi altid havde gjort. Situationen var selvfølgelig en anden, men det var stadig ret hyggeligt. Vi havde lyst til den jul sammen, da frygten for ikke at være sammen med pigerne den dag var stor hos os begge. Der var sket så mange nye ting det år, så julen skulle der ikke også ændres på.”

Familien gjorde det samme året efter. Holdt jul sammen med børn og bedsteforældre, og det fungerede igen fint. Alligevel vidste de begge godt, at det ville være sidste år.

“Vi var kommet længere væk fra hinanden og gjorde det primært for vores børns skyld, så bruddet ikke blev en tyk streg i sandet, men en mere glidende overgang, hvor de fik tid til at vænne sig til den nye hverdag med to hjem.”

Da de derfor stod over for den tredje jul efter skilsmissen, var de begge blevet så garvede i deres nye liv hver for sig, at også jul hver for sig var det naturlige valg. Anitas eksmand havde også fået en ny kæreste med et barn.

“Den første jul uden os begge skulle pigerne holde hos deres far og hans nye kæreste. Jeg satte mig derfor ned med pigerne i starten af december og snakkede med dem om, hvordan vi kunne tænke os en ny juletradition skulle være. Dem og mig. 

Hvad skulle vi lave sammen 23. december det år, hvor vi ikke skulle være sammen juleaften? Vi blev enige om, at vi skulle bryde med tradition-en og lave sushi-aften. Så vi bestilte en masse sushi, spillede 500, hyggede os og byttede en enkelt gave. De fik lov til at give deres gave til mig, og jeg havde en lille ting til dem også – mens de fik gaverne fra min familie med over til deres far.”

Ingen af forældrene havde lyst til, at pigerne skulle holde to juleaftener lige i rap. Anita havde heller ikke lyst til at holde jul hos sin søster, som hun ellers var vant til.

“Det virkede forkert for mig at skulle holde jul alene hos min familie. Mine piger ville i den grad mangle i det setup, og aftenen ville blive mere smertelig for mig. Min familie havde lidt svært ved at forstå den beslutning i første omgang, men accepterede den selvfølgelig. Et eller andet sted forstod de mig jo godt. De var bare bekymrede for, hvordan jeg ville komme igennem den aften uden børn eller familie.”

Der findes ikke en ‘rigtig’ jul

Børnene skal igen holde jul hos deres far, fordi sådan passer det bare bedst i år, og Anita spiser igen middag med veninder, som også er uden deres børn. Faktisk flere end sidste jul.

“Vores veninde-juleaften har spredt sig som ringe i vandet, og vi bliver vist flere i år. Vi er jo mange, der er i den situation, at vi kun har vores børn hvert andet år til jul. Traditionel jul bliver det ikke, men det bliver en aften, jeg kan se frem til.”

Inden venindeaftalen kom i stand, undersøgte hun muligheden for at gøre noget velgørende på sine juleaftener alene, men der var booket op hos de fleste organisationer af mennesker, der gerne vil være noget for andre juleaften.

“Det siger lidt om, hvor mange mennesker der ikke står med en traditionel familiejul foran sig. Det gode og svære ved traditioner er blandt andet, at det ofte giver sig helt naturligt, hvem du skal være sammen med. Da jeg blev skilt, skulle jeg pludselig til at være opsøgende, i forhold til hvem jeg skulle fejre højtiderne sammen med. Det var nyt for mig.”

For Anita findes der lige så mange rigtige måder at holde jul med og uden sine børn på, som der findes familier. De har bare fundet den løsning, der fungerer for lige netop dem. Og mens der er sushi 23. december, er de to weekender, hun har sine børn i december, til gengæld meget intense og julede.

“Weekenderne op til jul bliver lidt skemalagte, men samtidig kan jeg også mærke, at mine børn synes, det er vigtigt, at vi holder fast i nogle af vores juletraditioner. Som for eksempel at vi skal bage en masse julekager, holde søndag i advent med nogle nære venner og til julefrokost hos min søster anden juledag.”

Et råd, hun gerne vil give videre, er, at du skal huske, at den måde, du selv holder jul på, ikke er den eneste rigtige. Hendes egne to piger holder to forskellige juleaftener i dag. Jul hos Anita og jul hos deres far sammen med hans nye kone, hendes barn og hendes familie.

“Det tager tid at skabe nye traditioner, men du skal gøre det, så det ikke kommer til at handle om, hvordan det var engang. Sushi og kortspil lillejuleaften er en ny tradition, jeg har skabt med mine to piger. Så juler vi løs med kager og hjerter resten af december måned.”

Fortalt til Magasinet Liv 46.

Måske er du interesseret i ...

Seneste