Maria Louise
© Kirstine Mengel

Maria Louise mindes sine afdøde forældre: “Jeg har købt en lille prøve med min mors yndlingsparfume”

Mange af de minder, Maria Louise Gjødsbøl Prüsse har om sine afdøde forældre, sidder i hendes næse. Og står på hendes borde

4. marts 2019 af Karen Greve

Maria Louise Gjødsbøl Prüsse (42) er gift med Peter og mor til Emilie på 16, Gustav Hugo på 13 og Billy Charles på 8 år. Hun er kommunikationsansvarlig.

Tik, Tak, far 

“Mine søskende og jeg har fordelt ting fra vores barndomshjem mellem os, og jeg fik blandt andet et gammelt bornholmerur, som min far har haft med hjem fra England for længe siden. I hans egen version fragtede han det nærmest hjem på ryggen. Under alle omstændigheder står det meget smukt i min lejlighed, hvor der er højt til loftet og god plads.

Uret knirker lidt og går ikke. Det betød noget for min far, og nu betyder det noget for mig. Jeg har også hans gamle peberkværn, som jeg bruger hver eneste dag, og jeg kan næsten høre ham sige: ‘Rie, hent lige peberkværnen’. 

Begge mine forældre er begravet i de ukendtes grav efter eget ønske. Men jeg synes jo, at jeg har dem med mig hver eneste dag. For eksempel i den måde, jeg opdrager mine børn på. Jeg er blevet opdraget selvstændigt. Jeg fik lov til at ride ud over markerne på min hest, og min søster og jeg blev tidligt sendt alene ned i kiosken efter slik.

Mine forældre havde tillid til os, og den tillid giver jeg videre til mine egne børn. Billy Charles kan sagtens selv gå i skole, selv om vi bor midt i Vejle. De første par gange gik jeg efter ham i skjul, men det vidste han jo ikke. Jeg tror, det er meget vigtigt, at børn får den følelse af, at deres forældre stoler på dem.”

Den lugt glemmer jeg aldrig 

“Min far døde meget pludseligt i 2016, og det var mig, der fandt ham en iskold decemberdag. En af hans kollegaer ringede til mig, fordi han ikke kom på arbejde, og han ikke tog telefonen. Jeg kørte ud til hans gård i tusmørket om eftermiddagen, og på afstand kunne jeg se på skorstenen, at der ikke var ild i brændeovnen, og så vidste jeg bare, at der var noget galt.

Jeg fandt en ekstra nøgle til huset og låste mig ind, og i det øjeblik, jeg åbnede døren, kunne jeg lugte, at han var død. Jeg glemmer aldrig den lugt. Han havde ligget nogle dage, var død af et voldsomt blødende mavesår og lå i sit soveværelse. Der var blod, og lige først troede jeg i panik, at han var blevet myrdet, så jeg tilkaldte politiet. Det var en barsk oplevelse.

Nogle gange kan jeg stadig mærke den lugt af død i næsen. Det er helt klart, når jeg føler mig presset. Så fornemmer jeg lugten og får kvalme. Jeg ved godt, at lugten er væk. Men jeg har hørt om andre, der har samme erfaring. Det er ikke noget, der gør mig angst eller noget. For mig er det en reminder om at trække vejret og komme lidt ud, når jeg føler mig presset.”

Duften af Date og pibe

“Jeg kan stadig se de klassiske deodoranter fra Date for mig. De minder mig om mine ældre kusiner, som min søster og jeg besøgte i Hjørring i weekender og sommerferier. Kusinerne var mine store idoler.

Og der er andre dufte, som for mig er karakteristiske for den tid i 80’erne. Min mor røg pibe dengang. Gul Sweet Dublin. Det er ikke så tit, du i dag møder piberøg, og hun stoppede også senere, men for mig er det en behagelig duft, der minder mig om min mor i min barndom.”

Lørdagskylling hver tirsdag 

“Der er især én smag, der får mig til at tænke på min barndom. Det er smagen af en lørdagskylling i foliebakke med rødvin i sovsen og løse ris til. Det fik vi hver tirsdag aften i en lang årrække, fordi det var det eneste, min far kunne finde ud af at lave, når min mor, som var operationssygeplejerske, havde aftenvagt. 

Min søster og jeg hadede den kylling. Vi gjorde alt, hvad vi kunne for at lave legeaftaler om tirsdagen og helst nogle, hvor vi kunne spise med. Adr! Jeg kan stadig se foliebakken for mig med slattent paplåg.

Til gengæld elskede jeg, når jeg besøgte min faster i Arnborg i Midtjylland. Hun kunne lave en virkeligt god millionbøf. Jeg kan huske et år, hvor jeg flyttede op til hende en hel sommer, fordi hendes mand skulle ride min hest til, og jeg skulle være med i processen. Der var ikke noget bedre end at komme træt ind efter en hel dag i stalden og få en tallerken millionbøf. Og jeg tror ikke, at jeg har fået det siden. Jeg laver det aldrig selv.”

Første bil med kørekort

“Den første bil, jeg kørte, lige da jeg havde fået kørekort, var en gammel Landrover. Min far ville helst have, at jeg kørte i den, for det var en stor, solid vogn, hvor der skulle ret meget til, for at jeg kom til skade.

I dag synes mine unger, at det er sindssygt, at jeg har kørt rundt i sådan en bil, men jeg kan godt lide en sjælden gang at se mærket, som for mig vækker minder om min ungdom.”

Mor på flakon 

“Jeg mistede min mor allerede i 2010. Hun gik bort, bare et par uger efter at jeg fødte Billy Charles. Jeg savner hende især, når jeg er ked af det. Hvis jeg havde skændtes med min mand eller ikke følte mig hørt, så plejede jeg jo at ringe til hende. 

Jeg har mange minder om hende, der spontant dukker op hele tiden. Jeg har også købt en lille prøve med hendes yndlingsparfume. Jeg kan tydeligt huske, da hun fik den. Det var sådan en stjerneformet flakon, og den var meget dyr. Den har en tung duft, som føles meget voksen. Jeg går ikke med den, men duften minder mig om hende.”


Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv nr. 2.

Måske er du interesseret i ...

Seneste