Kvinde spiser fed fisk

Udsæt din overgangsalder - med fede fisk!

Der ser nu ud til, at der er en sammenhæng mellem din kost og starttidspunktet for din overgangsalder. Og det begynder med fisk...

29. november 2018 af Gitte Høj


Hvide ris og hvid pasta kan fremskynde og speede din overgangsalder op, mens masser af fede fisk kan sænke farten og udskyde din overgangsalder. Det tyder et britisk studie på, som er blevet offentliggjort i tidsskriftet Journal of Epidemiology and Community Health. 

Vi rammer typisk overgangsalderen som 51-årige, men studiet viste, at et stort indtag af hvide ris og hvid pasta fremskyndede overgangsalderen med halvandet år.

Omvendt udsatte fede fisk overgangsalderen med mere end tre år sammenlignet med gennemsnittet. 

Bælgfrugter som bønner og kikærter ser også ud til at kunne udsætte overgangsalderen, men ikke i samme grad som de fede fisk. 

Studiet er et observationsstudie, og der er behov for bekræftende kontrolstudier til at underbygge resultatet. Men det giver ikke desto mindre lidt at tygge på …


Kilde: Forskning.no


Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv nr. 11.

Måske er du interesseret i ...

Seneste