kvindemund der smiler med tænder
© iStock

Sådan undgår du at få gule tænder

Sukker du lidt over dine halvgamle og ja, halvgule bisser, så er der altså gode råd at hente. Her!

21. maj 2018 af Gitte Høj

Din emalje kan blive tyndere med alderen, og lige under emaljen findes dentinen, som er gul. Derfor handler det om at holde din emalje stærk og forhindre, at dentinen titter frem. Og det her, det skal du altså passe på, for det svækker din emalje og din tandsundhed: 

1: Du bruger for meget mundskyl 

Du bruger for meget mundskyl, og du bruger en, som skubber til pH-balancen i munden. Normalt er det nemlig spyttet, som sørger for en god balance, men er dit mundskyl for surt, bliver balancen skubbet for meget i den sure retning, og det kan slide på emaljen. 

Det gør du i stedet: Brug hellere tandbørsten til at gå grundigere til værks, og husk at få en tandrensning regelmæssigt.

2: For meget citrus eller kulsyre 

Du spiser mange sure citrusfrugter og drikker mange kulsyreholdige drikkevarer (både sodavand og danskvand), som kan skade emaljen. 

Det gør du i stedet: Måske kan du skrue lidt ned for indtaget. Og huske at drikke vand efter at have indtaget syreholdige drikke- og madvarer.

3: For meget kaffe + røg 

Både kaffe og cigaretter misfarver dine tænder. Derudover påvirkes slimhinder og tandkød af rygning. Og er emaljen lidt tynd, får kaffen nemmere ved at sætte sig som misfarvninger, og det samme gælder kemikalierne i tobak. 

Det gør du i stedet: Kvit tobakken, og skær ned på kaffeindtaget.

4: For hårdt 

Du børster dine tænder for ihærdigt, for hårdt, og det slider på emaljen. 

Det gør du i stedet: Skift en hård børste ud med en blød. Og brug tandtråd, som også holder dine tænder og din mund sund, fordi du nemmere og mere sandsynligt får fjernet alle de smårester, som jo ikke kan undgå at sætte sig mellem dine tænder, og som jo kan blive til betændelser og andet.


Kilde: Prevention.com


Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv nr. 5.

Måske er du interesseret i ...

Seneste