Ekspert: Sådan beskytter du dig mod brystkræft

Brystkræft er den kræftform, der rammer flest danske kvinder. Og flest efter de 40. Omvendt er det også en af de kræftformer, du har den største chance for at overleve. Få svar på 16 spørgsmål om brystkræft + så langt er forskningen.

6. oktober 2015 af Gitte Høj


Brystkræft. Sig ordet, og det løber koldt ned ad ryggen på de fleste af os. Det er den kræftform, der rammer flest danske kvinder. Og flest efter de 40. Omvendt er det også en af de kræftformer, du har den største chance for at overleve. Få svar på 16 spørgsmål om brystkræft + så langt er forskningen.

Eksperten i denne artikel er Anne Tjønneland, der er forskningsleder i Kost, gener og miljø i Kræftens Bekæmpelses Forsknings­center. Hun er uddannet læge og har arbejdet med forskning i kost og kræftsygdomme i 25 år, blandt andet i den store befolkningsundersøgelse Kost, kræft og helbred.

1. Hvorfor stiger risikoen for brystkræft efter de 40 år?

“Brystkræft rammer sjældent før 35-40-års alderen, og ligesom med mange andre former for kræft stiger hyppigheden af brystkræft med alderen. Vi ved ikke hvorfor, men vi ved, at det er specielt, når vi har rundet 40’erne, at vores livsstil kan påvirke risikoen,” siger læge og kræftforsker Anne Tjønneland.

 

2. Hvad skal jeg som 40+ kvinde være særligt opmærksom på?

“Du skal vide, at brystkræft er en sygdom, hvor mange faktorer har betydning for risikoen for, om du bliver ramt. Det handler både om gener, den måde, du lever på, og det, du bliver udsat for gennem livet. Det er derfor ofte en kombination af mange forskellige ting, som i sidste ende er afgørende for, om du udvikler brystkræft.”

3. Hvilke konkrete symptomer er det, jeg skal holde øje med?

“Ofte vil der ikke være andre symptomer end en knude eller en anden form for forandring i brystet. Det kan være, at der pludselig er nogle rynker i huden, eller at huden bliver lidt nubret at se på. Det kan også ske, at bryst­vorterne ændrer sig, eller de begynder at afgive væske. Derfor er det en god idé, at du kender dine bryster rigtig godt og ved, hvordan de føles og ser ud. Hold også øje med dine lymfekirtler i arm­hulen. Hvis de er hævede, kan det være det første tegn på brystkræft.”

4. Er der en sammenhæng mellem brystkræft og de kvindelige kønshormoner?

“Ja, hormoner og her østrogener spiller en afgørende rolle for udviklingen af brystkræft. Det skyldes formentligt, at høje niveauer af østrogen øger risikoen for brystkræft. Østrogen kan både øge forekomsten af dna-skader i cellerne og medvirke i den videre vækst af de skadede celler, som i sidste ende kan føre til en kræftknude. Mellem 70 og 80 procent af alle brystkræftknuder er følsomme over for det kvindelige kønshormon østrogen. Østrogen stimulerer celledelingen i brystvævet, og i hver menstruationscyklus sker der en påvirkning af østrogen. Derfor har antallet af menstrua­tioner gennem livet betydning for din risiko for brystkræft. Efter overgangsalderen produceres østrogen ikke længere i dine æggestokke, men i fedtvævet og særligt i fedtvævet på maven. Derfor falder østrogenniveauet ikke så meget hos overvægtige kvinder som hos slankere kvinder efter overgangsalderen. Det betyder, at også hos ældre kvinder kan man se, at niveauet af østrogen har betydning for risikoen for brystkræft. Der er antiøstrogener for eksempel en del af behandlingen for de hormonfølsomme tilfælde af brystkræft.”


12 klare svar om brystkræft

5. Øger det min risiko for at udvikle brystkræft, hvis jeg har fået min menstruation tidligt?

“Ja, det øger risikoen en lille smule sammenlignet med de kvinder, som har fået menstruation senere. Det skyldes, at jo flere menstruationer du har, des højere er risikoen for at udvikle brystkræft. Risikoen for at få brystkræft hænger altså sammen med antallet af menstruationer, som du får i løbet af dit liv. Der dannes nemlig en øget mængde af østrogen under hver menstruationscyklus, og det er denne øgede mængde, der kan føre til, at normale celler i brystet omdannes til kræftceller. Omvendt falder risikoen, jo flere børn du har fået.”

6. Har jeg større risiko for at udvikle brystkræft, hvis jeg er stresset?

“Nej, det har du ikke. Sammenhængen mellem stress og kræft er en af de myter, der lever i bedste velgående. Rigtige mange af os tror, at stress har en stor eller en meget stor betydning for udviklingen af kræft. Men der findes ikke noget bevis for det. Dine tanker og følelser kan ikke lave kludder eller mutation i cellerne, som kræft begynder med. Der kan dog være en indirekte risiko, fordi nogle af os vil dæmpe eller løse stress med cigaretter og alkohol og for eksempel droppe motion og sund mad. Men det er altså ikke stressen i sig selv, som er en risikofaktor. Og det samme gør sig i øvrigt gældende for depression eller psykisk traume. Faktisk har en undersøgelse med mere end 6.500 danske kvinder vist, at kvinder med et højt stressniveau havde lavere risiko for at udvikle brystkræft end kvinder med et lavt stressniveau. Det hænger muligvis sammen med, at stress kan påvirke kroppens produktion af østrogen. Ifølge tidligere undersøgelser kan der være en sammenhæng mellem stress og en lavere produktion af østrogen, hvilket sænker risikoen for brystkræft.”

7. Spiller overgangsalderen en rolle for min risiko for at udvikle brystkræft?

“Det tyder på, at jo længere tid du er udsat for østrogen, des større er din risiko for at udvikle brystkræft. Det betyder, at sen overgangsalder er en risikofaktor på linje med tidlig menstruation. Det bunder i, at det er den samlede mængde af østrogen, som du er udsat for i løbet af dit liv, der har indflydelse på din risiko.”


8. Har jeg en større risiko for at udvikle brystkræft, fordi jeg har fået lavet nye bryster?

“Nej, generelt har man ikke fundet en øget risiko for brystkræft blandt kvinder, som har brystimplantater,” siger læge og kræft­forsker Anne Tjønneland.


5 sunde vaner, der beskytter dig mod brystkræft

9. Hvorfor er der en sammenhæng mellem alkohol og brystkræft?

“Når det handler om brystkræft, er det bedst at lade glasset stå. Sammenhængen mellem alkohol og brystkræft er en af de tydeligste sammenhænge, som er fundet i en række befolkningsundersøgelser. Det viser sig, at risikoen for brystkræft stiger, jo mere du drikker, og det er ligegyldigt, om du drikker øl, vin eller spiritus. Heldigvis kan du selv have indflydelse på at sænke risikoen ved højst at drikke syv genstande om ugen, og det ser ud til, at det aldrig er for sent at ændre dine alkoholvaner. For din risiko for brystkræft falder i årene efter, at du har sat dit forbrug ned. Alkohol øger blodets niveau af østrogen og er i øvrigt klassificeret som et kræftfremkaldende stof af WHO. Man gætter på, at alkohol er årsag til tre procent af alle tilfælde af brystkræft i Europa. Dette tal er formentlig højere i Danmark, fordi danske kvinder i gennemsnit drikker mere end andre europæiske kvinder.”

10. Passer det, at risikoen for brystkræft stiger, hvis jeg tager hormoner i forbindelse med min overgangsalder?

“Ja, hormontilskud efter overgangsalderen øger risikoen for at få brystkræft, og den øgede risiko for brystkræft kan påvises et-to år efter, at du er gået i gang med et hormontilskud. Jo længere tid du tager hormontilskud, des mere stiger risikoen. Omvendt er det også sådan, at risikoen falder igen, når du stopper med at tage hormontilskud, og det gælder også, selv om du har taget hormoner i mange år. Så du skal nøje overveje fordele og ulemper, inden du går i gang med en hormonbehandling. Tag en grundig snak med din læge. Ikke alle former for hormontilskud forårsager den samme risiko. Hvis du tager et hormontilskud med en kombination af progesteron og østrogen, har du en højere risiko for at få brystkræft, end hvis du kun tager østrogen. 

Desværre øger behandlingen alene med østrogen risikoen for livmoderkræft, og det er også en del af baggrunden for, at du skal bruge din læge til at vurdere dit behov. Tidligere troede man, at der var nogle fordele forbundet med et hormontilskud, og at det for eksempel beskyttede dig mod hjerte-kar-sygdomme. Det gør det ikke. Det har i stedet vist sig, at du kan få blodpropper forskellige steder i kroppen som følge af hormonbehandlingen.”


Ambassadør for Støt brysterne Mette Blomsterberg: “Livet er til tider ligeså grimt, som det er sødt”

11. Hvorfor er der sammenhæng mellem fiberrig kost og chancen for at overleve brystkræft?

“Man forsker rigtig meget i, hvad fibre og fuldkorn betyder for risikoen for brystkræft. Man har i den forbindelse identificeret et stof, som kaldes enterolacton. Det dannes i tarmen, når du blandt andet spiser fuldkornsrug, grove grøntsager og nogle bær. Befolkningsstudier har vist, at høje niveauer af dette stof muligvis både kan nedsætte risikoen for brystkræft og bedre prognosen efter en brystkræftdiagnose, men det er stadig på forskningsstadiet. En del forskning peger også på, at fuldkorns­produkter som rugbrød og havregryn ­indeholder stoffer, som muligvis kan forebygge brystkræft,” siger læge og kræftforsker Anne Tjønneland.

12. Hvorfor er fedt på maven farligt, og hvorfor øger det risikoen for brystkræft?

“Det er helt rigtigt, at det især er fedtet på maven, som er farligt. Der findes en stærk sammenhæng mellem overvægt og udviklingen af brystkræft, som formentligt skyldes, at østrogen efter overgangsalderen hovedsagligt dannes i fedtvævet og i det fedt, som sidder på maven. Og østrogen øger jo som nævnt flere steder risikoen for brystkræft. Man ved, at østrogenniveauet ikke falder så meget efter overgangsalderen, hvis du er overvægtig, som det vil gøre, hvis du er slank. Når du er igennem din overgangsalder, giver selv en let overvægt en øget risiko for at udvikle brystkræft. Her taler vi om et BMI over 25 (se, hvordan du regner dit BMI ud på næste side). Og risikoen øges, jo mere overvægtig du er.

 Desuden har mange overvægtige en øget mængde frie fede syrer i blodet. Det betyder, at musklerne bliver dårligere til at optage sukker i form af glukose, da de i stedet optager de frie fede syrer. Det kan få insulinniveauet til at stige og give insulinresistens, hvilket kan medføre type 2-diabetes. Og vi ved, at denne mekanisme – et øget insulinniveau – giver en øget risiko for brystkræft.”


Gertrud: “I min familie har vi ikke kræft”

13. Betyder fødsler og amning noget for min risiko for at udvikle brystkræft? 

“Helt klart. Det er først, når du bliver gravid første gang, at brystet bliver helt færdigmodnet og modstandsdygtigt. Så hvis du får dit første barn sent i livet, har du en øget risiko for brystkræft. Man ved også, at børnefødsler i det hele taget sænker risikoen. Amning sænker også risikoen en smule, hvilket kan forklares med, at du reducerer antallet af menstrua­tioner ved at amme.”

14. Hvilken rolle spiller motion i forhold til brystkræft?

“Man kender endnu ikke de nøj­agtige sammenhænge mellem for lidt fysisk aktivitet og risikoen for at udvikle brystkræft. Men man ved, at hvis du er fysisk aktiv, beskytter det dig mod blandt andet brystkræft. Jo mere fysisk aktiv du er, des lavere er din risiko, og fysisk aktivitet nedsætter også risikoen, selv om du vejer for meget. Man ved også, at hvis du gennem din overgangsalder ikke er fysisk aktiv, har du en øget risiko for at udvikle brystkræft. Omvendt er du beskyttet mod brystkræft, hvis du var fysisk aktiv som teenager og ung. Fysisk aktivitet mellem 12 og 22 år sænker din risiko for at udvikle brystkræft inden din overgangs­alder med hele 23 procent. For når du er fysisk aktiv, falder østrogenniveauet i kroppen. Ud over denne direkte positive effekt forebygger fysisk aktivitet også på en indirekte måde. Du har lettere ved at holde vægten efter din overgangsalder, hvis du er fysisk aktiv i hverdagen.”

15. Hvor ofte er brystkræft arveligt?

“Brystkræft er arveligt i cirka 5-10 procent af tilfældene. Brystkræft kan nedarves til dig som kvinde fra slægtninge i både din mors og fars familie. Man foretager gentest, hvis der er mistanke om arvelighed og flere tilfælde af brystkræft i familien. Hvis du har en førstegradsslægtning – en mor, søster, datter – som er ramt af brystkræft, har du en let øget risiko, men to tilfælde af brystkræft i familien tyder ikke i sig selv på arvelig brystkræft. Hos en mindre del af de arvelige tilfælde af brystkræft er det muligt at påvise en fejl – en mutation – i et af to gener, som kaldes BRCA1 og BRCA2. Man kalder det at være BRCA-positiv. Denne mutation øger meget risikoen for at få brystkræft. I mange tilfælde kan arveligheden spille en mindre rolle, og vi kender formentlig endnu ikke alle de gener, der kan have betydning for, om du har en let øget risiko for at få brystkræft.”


“Det øjeblik ændrede mit liv”

16. Findes der flere former for brystkræft?

“Man opdeler brystkræft på forskellige måder, for eksempel i graden af ondartethed, hvilket bestemmes ved at kigge på kræftcellerne i et mikroskop. Den væsentligste faktor er dog knudens størrelse, fordi størrelsen afgør risikoen for, at knuden har bredt sig. Derfor skal det undersøges, om kræften har bredt sig til lymfeknuderne, og har den det, er prognosen dårligere, end hvis der ikke er spredning til lymfeknuderne. Endvidere opdeles brystkræft i, om knuden er hormonfølsom, og om knuden er HER2-positiv eller -negativ. Det har betydning for behandlingen og for chancen for, at kræften ikke spreder sig.”

Hold dig opdateret - få alt det bedste fra Magasinetliv.dk levereret direkte til din indbakke!

Bragt første gang i Magasinet Liv nr. 32.

Måske er du interesseret i ...

Seneste