Moden kvinde har ondt i nakken
Døjer du med nakkesmerter en gang imellem? © Getty Images

3 simple strategier, som forebygger nakkesmerter

Går du og tager dig til nakken, fordi det niver og smerter? Så ved du om nogen, hvor generende det er. Heldigvis er der råd for at forebygge nakkesmerterne, og dem giver sundhedsredaktøren dig lige her

17. maj 2019 af Gitte Høj

Med tiden eller alderen vil du kunne mærke, hvis du har fået dig nogle dårlige vaner i forhold til bevægelse eller holdning. Så vil du nemlig mærke av forskellige steder i kroppen. Et af de mest udsatte steder er nakken. 

Heldigvis kan de fleste smerter her forebygges. Med de her tre simple strategier er du hjulpet godt på vej i kampen mod nakkesmerterne: 

Strategi 1: Tjek, at din arbejdsskærm er i øjenhøjde

Arbejder du foran en skærm? Tjek, at den er i din øjenhøjde, så du kan slappe af i ryg, nakke og skuldre. 

Strategi 2: Hold din smartphone i øjenhøjde

Du bruger den (garanteret) ret meget. Og derfor kan det altså godt betale sig at ændre dine vaner. Hvis ikke du allerede gør det, så sørg for at holde din smartphone i øjenhøjde for at undgå, at du hele tiden kigger ned. Det belaster dine nakkemuskler.

Strategi 3: Sørg for, at du har din taske skiftevis på højre og venstre skulder

Hvis du skifter mellem skuldrene, undgår du at spænde mere op i din ene side end i din anden side.

Kilde: Massagekompagniet.dk

Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv d. 11. april 2019.

Måske er du interesseret i ...

Seneste