Mad mod træt- og tristhed?

Er det muligt at spise sig udenom den træt- og tristhed, som mange af os møder i de mørke tider? Diætisten har svaret til dig!

1. oktober 2015 af Redaktionen

Mad mod træt- og tristhed?

Kære brevkasse,
Nu går vi den mørke tid i møde, og jeg bliver altid træt og en smule trist, når det bliver den tid på året. Det vil jeg gerne undgå i år. Er der nogle vitamintilskud, jeg kan tage, eller noget speciel mad, jeg med fordel kan spise?

Venlig hilsen
Mette

Kære Mette
Hvor kan jeg godt følge dig i, at det er en smule vemodigt, når det bliver mørkere, og vi ved, at vi på disse breddegrader går en kold og mørk tid i møde.

Kort sagt, så tror jeg, du kan finde dit vitamin­tilskud, hvis du spiser ganske almindelig, sund mad og sørger for at variere. Følg årstidens udbud, og du er sikker på at få masser af vitaminer, mineraler og anti­oxidanter – alt sammen gode sager, der hjælper med at holde humøret oppe og trætheden væk.

LÆS OGSÅ: Få alt det bedste fra Magasinetliv.dk levereret direkte til din indbakke.

Lige nu er det alle rodfrugter­ne. Gulerødder, persillerødder, rødbeder, bladbeder, pastinakker med mere ligger og frister på hylderne i supermarkederne. Kog dem, bag dem, riv dem, steg dem, mulighederne er mange.

Vil du gerne prøve et naturpræparat, siges perikum at tage modløshed og træthed. Vi ved ikke helt præcis, hvordan perikum påvirker mængden af serotonin i vores hjern­er. Du skal derfor stoppe med dette præparat efter fire uger, hvis der ikke sker nogen ændring.

Et andet middel er ginseng, som skulle kunne tage træthed. Vi ved dog, at det nedsætter effekten af blodfortyndende medicin og kan øge virkningen af hjertemedicin, så tager du denne slags medicin, er det ikke godt at tage ginseng.

Kærlig hilsen Gitte, klinisk diætist.

Spørgsmålet er bragt første gang i Magasinet Liv nummer 46.

Spørg om sundhed!
Har du et spørgsmål om sundhed? Vi har panelet, der kan svare: Pia Koefoed, praktiserende læge, Lotte Paarup, fysioterapeut, forfatter og foredragsholder samt Gitte Wenneberg, klinisk diætist. Skriv til os på liv@magasinetliv.dk. Hvis dit spørgsmål bliver valgt, får du også svar på mail.

Måske er du interesseret i ...

Seneste