Moden kvinde holder en hånd på den ene balle
Væk dine baller til live med denne simple øvelse. © Getty Images

Her er øvelsen, der giver dig stærke og faste baller

Trænger dine baller også til at blive vækket til live? Rejs dig op, hop op, spring rundt. Og fat dine baller med denne simple øvelse

26. april 2019 af Gitte Høj

Eksperten: Gitte Høj brænder så meget for din sundhed, at hun er både kostvejleder, psykoterapeut og sundhedsjournalist. Så læg trygt din sundhed i hendes hænder. Besøg Gitte Højs hjemmeside på Healthyyou.dk

Dine 40+ baller kan godt blive lidt slappe og dovne. Dels på grund af helt almindelige kropslige forandringer. Dels fordi du måske har en lige lovligt stillesiddende hverdag. 

Den store ballemuskel er faktisk din krops største, og måske netop derfor gør det en forskel, om den strutter og er stærk, eller om den hænger lidt med mulen.

Derfor er stærke ballemuskler vigtigt

Uanset hvad, så øger stærke ballemuskler (du har tre i alt) din forbrænding og mindsker risikoen for skader i dine lægge og i dine knæ. Ballemuskler skal arbejde, og det gør de i mindre grad, når du går. Men slet ikke, når du sidder. Der skal mere fart over feltet, hvis du vil have et par gode, faste baller. Du kan jo begynde med et par lunges.

Lunges råber dine baller op

Er det lidt svært for dig at finde plads til at hoppe, springe og spurte rundt sådan helt umiddelbart umotiveret? Så kan du klemme denne klassiske balleøvelse ind, som i den grad griber fat om dine baller!

Sådan laver du øvelsen:

  1. Tag et langt skridt frem med det ene ben, så dit forreste knæ er bøjet i en 90-graders vinkel, og det bagerste ben flugter med gulvet uden at røre det.
  2. Snup eventuelt et par håndvægte, hvis du vil lægge ekstra pres på.
  3. Skub fra med forreste ben, og kom tilbage til startpositionen.
  4. Og gentag – med skiftevis det ene og det andet ben forrest.
Moden kvinde laver lunges udenfor
Lunges kan både laves udendørs og indendørs – og det er heldigvis meget simpelt! © Getty Images

Kilde: Aktivtraening.dk

Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv d. 14. marts 2019. 

Måske er du interesseret i ...

Seneste