Kvinde underliv
© iStock

Hvad pokker sker der med mit 40+ underliv?

Pludselig kan det føles, som om dit underliv slet ikke vil, som du vil. Det kan klø, det kan bløde meget mere eller mindre, og det kan miste interessen for sex? Det er der heldigvis gode råd for

28. juni 2018 af Gitte Høj

Nogle dage klør det helt utroligt forneden


Det gør det, fordi:

“I takt med at dine ægløsninger og dermed også dine menstruationer bliver uregelmæssige og efterhånden klinger helt af, bliver der mindre og mindre østrogen i kroppen. Det mærkes også i skeden, og en del kvinder oplever, at slimhinderne forandrer sig. De kan blive meget tørre og vil typisk både klø og svie, hvilket kan være generende. Slimhinderne kan føles som sandpapir, og det kan være en stor udfordring ved samleje,” forklarer gynækolog Christine Felding. 


Prøv:

Den hurtige

“Mange kan klare sig med hyaluronsyre, som fås i håndkøb på apoteket, og som tages som vaginale stikpiller. For eksempel Repadina Plus. Produktet fugter og kan dæmpe både kløe og svie. Det kan dog være en god idé at supplere med mandelolie under sex."

Den længerevarende

“Andre gange skal der lidt mere til for at få bugt med dine gener. Her kan en lokal østrogenbehandling være en løsning, som du skal have hos din læge eller din gynækolog. Den tages også som vaginale stikpiller eller kan være en ring, som lægges op i skeden. Den virker typisk i løbet af nogle uger og skal skiftes hver tredje måned. Vælger du stikpiller, for eksempel Vagifem, skal du tage en stikpille cirka tre gange om ugen.”


Er du interesseret i at læse mere?
Du kan læse meget mere om, hvad der sker med dit 40+ underliv i Magasinet Liv, der er på gaden netop nu. 

Jeg bliver fraværende, når jeg har sex med min mand


Det bliver du, fordi:

“Det kan være godt at huske på, at det ikke er muligt at være 100 procent til stede hele tiden. Heller ikke, når vi dyrker sex. Vi bliver ofte forstyrret af vores tanker, som mange af os har svært ved at lade flyde. Mange gøremål, meget om ørerne. I stedet sidder vi fast i tankerne, og dermed kommer vi til at slukke kontakten til os selv og forbindelsen til sex. Tankerne kan handle om, at du sætter en forhindring op for dig selv. Eksempelvis, at benene ikke er barberede, eller at vasketøjskurven bugner,” forklarer sexolog Katrine Berling. 

Prøv:

Træn mindfulness 

“Du kan ikke slippe for dine tanker, men du får omvendt ingen nydelse, hvis du tænker på to do-­lister. Derfor må du i gang med at træne mindfulness, hvor du fokuserer på at være i kroppen, registrere dine tanker og lade dem passere og komme tilbage til kroppen.”

Plot sex i kalenderen 

“Kig også på dig selv, og find ud af, hvad der skal til, for at du kan slappe mere af. Måske skal sex i kalenderen, så du kan planlægge efter det og altså fjerne dine forhindringer?” 

Læs mere om hvad der sker med dit 40+ underliv i Magasinet Liv

Hvad pokker sker der med mit underliv? I Magasinet Liv 7, der nu er på gaden, kan du blive klogere på, hvad der sker med dine hormoner og underliv efter de 40. Her giver tre eksperter i underliv og samliv deres råd til, hvad du kan gøre for at minimere generne. Så skynd dig ned og få fingrene i det nye Magasinet Liv!

© Ditte Capion

Måske er du interesseret i ...

Seneste