Kvinde er ude og gå i naturen
© Getty Images

Derfor skal du gå ture: 8 sundhedsmæssige fordele

Verdens nemmeste og måske mest oversete motion. Din krop og dit helbred vil takke dig for en god gåtur

30. december 2018 af Gitte Høj

Nogle gange kan din 40+ krop godt føles lidt for tung og lidt for træt, ikke? Eller den kan måske finde på at værke her og der, pibe i knæene og råbe op i ryggen

Alligevel eller netop derfor er hverdagsbevægelsen så afgørende! Så du holder dig fit, også for fight. Og her er den helt almindelige gåtur ganske enkelt genial. Fordi:

En gåtur...

  • Booster dit humør 
  • Dæmper stress 
  • Tager toppen af din søde tand 
  • Styrker dit hjerte og dit kredsløb 
  • Styrker dine knogler 
  • Giver ilt til din hjerne (såvel som dine tanker) 
  • Forebygger skader 
  • Hjælper dig med at holde vægten

Kilde: Iform.dk

Sæt i gå-gang!

Niveau 1 

  • På med de gode sko, og gå til alt muligt. Altså helt bogstaveligt og som din foretrukne transportform, når det er muligt. 
  • Sæt tid af, så det ikke forstyrrer dig, at gåturen tager tid. 
  • Gå på arbejde, og gå, når du kommer hjem. Gå til møder, og gå til supermarkedet. Gå til veninder og familie.

Niveau 2 

  • Sæt nogle lidt længere gåture i kalenderen. For eksempel 2 gange om ugen.  
  • Benyt lejligheden til at sætte fart på og få pulsen op. 
  • Læg ud med 4 kilometer, og trap op, i takt med at du får overskud og lyst til at gå længere.


Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv nr. 12.

Måske er du interesseret i ...

Seneste