Kvinde med diabetes
© Getty Images

4 tegn på diabetes du bør være opmærksom på

Genkender du nogle af disse tegn?

27. november 2018 af Gitte Høj

Tegnene på type 2-diabetes kan være så umiddelbart tilforladelige eller udvikle sig så langsomt, at du ikke rigtigt får mistanke om, at der kan være noget mere alvorligt galt. Men det kan der altså.

Faktisk mener Diabetesforeningen, at 60.000 af os har type 2-diabetes uden at vide det. Så genkender du flere af tegnene her, kan det være en idé lige at tage en snak med din læge.

Tegn 1

Du er mere tørstig, og du skal tisse oftere.

Når dit blodsukker stiger, påvirker det din urin, og du får en tendens til at skulle tisse mere. Måske skal du pludselig på toilettet flere gange om natten.

Tegn 2

Du taber dig.

Nogle oplever uforklarlige vægttab, og det kan være et tegn på, at noget er galt. Du kan mangle insulin, som bidrager til at holde dine muskler og din fedtmasse intakte. 

Tegn 3

Du er mere træt.

Et højt og stigende blodsukker gør dig træt, og kombineret med tisseforstyrrelser om natten kan du opleve, at du er endnu mere træt, end du plejer at være.

Tegn 4

Dit syn kan drille.

Det forhøjede blodsukker påvirker linsen i øjet og får det til at svulme lidt op og forstyrre dit syn, så det for eksempel kan blive sværere at fokusere.

Kilde: Prevention.com

Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv nr. 11.

Måske er du interesseret i ...

Seneste