Frisure til fest
© Thomas Dahl

Sæt håret op til fest: Smuk, snoet krans

Det ser avanceret ud, men den her opsætning ruller du nærmest på plads, og du kan bruge den stort set uanset længden på dit hår

25. juni 2018 af Maria Rothmar


Model: Karen Vedel (42) er kommunikationsmedarbejder, gift og har tre børn.

“Der var den! Længe har jeg ledt efter en frisure, som er let at sætte uden at være for opsat og feminin uden at være for damet”


Sådan laver du en smuk, snoet krans:

© Thomas Dahl

1. FØRST DEN ENE SIDE

Start ved tindingen i den ene side. Sno håret op over og omkring sig selv, med sno-retningen ind mod hovedet. Så bliver snoningen holdt fast af sig selv.

© Thomas Dahl

2. NED TIL NAKKEN

Fortsæt med at sno håret langs siden af hovedet, til du når nakken, og hold afslutningen midlertidigt på plads med en hårklemme eller elastik.

© Thomas Dahl

3. OG SÅ DEN ANDEN SIDE

Sno nu håret på den anden side af hovedet på samme måde. Begynd ligeledes ved tindingen, og fortsæt, til du når nakken.

Frisure til fest
© Thomas Dahl

4. SAMLING

Saml de to snoninger i én stram hestehale nederst i nakken. Snoningerne skulle gerne holde sig selv, men du kan forstærke dem med hårnåle.

Frisure til fest
© Thomas Dahl

Tada!

Det ser avanceret ud, men det er faktisk ikke en vanskelig frisure at skabe selv.


Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv nr. 6.


Måske er du interesseret i ...

Seneste