Moden kvinde dufter til parfume
© Getty Images

Sådan får du din parfume-duft til at holde længere

Med disse simple tips får du mest muligt ud af din parfume og får duften til at holde længere

20. september 2018 af Maria Rothmar

1. Læg den lagvis

Investér i både badesæbe, bodylotion og parfume i samme serie, og brug de tre lige efter hinanden. Det er en dyrere løsning, men også den, der får din duft til at holde længst.

2. Fugt først

Du kommer også langt ved blot at smøre dig ind i uparfumeret bodylotion eller kropscreme, før du pifter dig med dråberne. Duftolierne i parfumen holder længere på fugtet hud end på tør hud.

3. Vælg dit våben

Ren parfume holder cirka ni timer på din hud. En eau de parfum indeholder mere vand og dufter i fem til syv timer. Mens en eau de toilette dufter i omkring fire timer.

4. Begræns dig

Tre pift er altid nok. Mere end det giver ikke en ekstra holdbar duft, blot en kraftigere. Snup eventuelt parfumen med, når du skal ud, så du kan putte nyt på, når din duft er ved at fordufte. 


Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv nr. 9.

Måske er du interesseret i ...

Seneste