Moden kvinde med smuk sommer makeup
© iStock

Genvejen til en smuk og holdbar sommer-makeup

Det skal være nemt at lægge en fin hverdagsmakeup, der holder i varmen. Vi guider dig til, hvordan du gør

31. juli 2018 af Maria Clara Iuel

Når temperaturen sniger sig op på de 25 grader, er det de færreste af os, der orker at lægge den helt store makeup. Det kan nemlig hurtigt ende med at blive en noget fedtet og svedig affære. Især hvis overgangsalderen også banker på døren.

Men hvad gør man så, hvis man gerne vil have en enkel hverdagsmakeup, der ikke kræver det helt store, og som holder, når temperaturen stiger? Det guider vi dig til lige her. 

© L'Oréal | MAC

Brug vandfaste produkter

Et lag vandfast mascara og lidt farve til brynene gør underværker. 

Det kan være en fordel at vælge vandfaste produkter i sommermånederne. De bliver nemlig siddende, selvom man sveder, og de tillader endda en tur i bølgen blå. 

Volume Million Lashes Mascara Black fra L'Oréal Paris, 139,95 kr. hos Matas.dk og Pro Longwear Waterproof Brow Set Bold Brunette fra MAC, 150 kr. hos Matas.dk

© Nilens Jord

Giv glød til kinderne

Det er altid en god idé at tilføre lidt farve til kinderne. Det giver et friskt udtryk. Denne cremeblush fra Nilens Jord er med en smule perlemor, som giver et rigtig pænt resultat. 

Blushen er desuden super nem at påføre; dup blot en smule af blushen direkte på æblekinderne og fordel med fingerspidserne. 

Et godt tip er at duppe en smule blush på læberne også.  

Creamy Touch Blush fra Nilens Jord, 160 kr. hos Magasin.dk.

© Aurelia

Hav basen i orden

For at det hele spiller, skal basen selvfølgelig være i orden, og det kræver en god fugtighedscreme.

Denne creme fra Aurelia gør et rigtig godt stykke arbejde. Ikke nok med at den tilfører huden fugt og virker opstrammende, så fungerer den også som en primer, der efterlader huden pæn og glat. På den måde slipper du for at bakse med foundation og concealer. 

Netop nu kan du få Aurelia Cell Revitalise Day Moisturiser sammen med 5 numre af Magasinet Liv for kun 199 kr. + porto. Cremen fra Aurelia har en værdi af 550 kr., og du sparer i alt 700 kr. ved dette tilbud!

Måske er du interesseret i ...

Seneste