© Mikael Gustavsen

Linnea har valgt at omfavne det grå: "Ser jeg ældre ud? Nej!"

Siden barndommen har en kobberrød hårfarve været en del af nu 66-årige Linneas identitet. Men nu har hun valgt at omfavne det grå og føler sig i den grad tilpas i sin nye hårfarve

22. august 2018 af Linnea Öst


Linnea Øst er 66 år og redaktør.

Hvordan var dit hår før? 

“Siden jeg var barn, har mit kobberrøde hår været en del af min identitet. Jeg spillede Pippi Langstrømpe, da vi satte det op i skolen, og jeg er altid stukket ud og har været nem at spotte i mængden. ‘Der var rødhårede Linnea!’,” fortæller Linnea Øst.


Plejede du at farve dit hår? 

“Med årene falmede det røde til en beigebrun, som havde brug for et skud farve. Fra jeg var i 30’erne, fik jeg det farvet hos frisøren, men lige så ofte i mit eget badeværelse, hvor jeg har testet henna, toner, skylninger og farve. I sådan en grad, at jeg kunne mine favoritnumre eller -farver udenad til sidst. Men også så meget, at jeg til sidst blev træt af det – i takt med at mit hår også blev så træt, at det ikke længere tog ordentligt imod farverne.”  


Har du været i tvivl, om du skulle gå grå? 

 “Ja! Jeg har haft mange år, hvor jeg har diskuteret for og imod med mig selv. Heldigvis tog den handlekraftige del af min hjerne over og stoppede mig, når jeg overvejede at fortsætte med det røde. Min tvivl stak dog også dybere end mit spejlbillede, for hvem er jeg – uden det røde? Ville jeg blive helt udvasket og bare forsvinde i mængden, som min frisør også forudså det? Og hånden på hjertet, ville jeg blive ældre at se på? Eller gjorde den tilbagevendende udvoksning allerede sit til den del? Til sidst var der en, der tørt kommenterede: ‘Tror du virkelig, at din personlighed sidder i dit hår?’.”


Hvad blev afgørende for, at du tog skridtet? 

“Den der udvoksning, som blev tydelig allerede to uger efter, at jeg havde farvet håret. Jeg blev træt af farve-cirkusset. Og oplevede samtidig, hvordan flere og flere bar deres grå hår med stolthed. En af mine kollegaer og mange unge piger, bærer deres sølvlook med en så rocket attitude, at jeg blev helt misundelig. Efter fire måneder og fem centimeters udvoksning var jeg klar til noget nyt.”


Blev noget så anderledes? 

“Som nyfødt grå panter tænker jeg: Hvorfor tog det mig så længe? Jeg har ikke fortrudt et sekund. Al tvivl var spild af tid, for det grå er jo vildt flot. Og jeg vil gerne stå ved mig selv, som jeg ser ud nu. Ser jeg ældre ud? Nej, i stedet hviler jeg i min alder – og i min nye hårfarve.”

Fra rødt til gråt

Det gjorde frisøren ved Linneas hår:

  • Først affarvede han længderne i flere omgange, fordi særligt det røde pigment i rød farve er svær at få ud af håret.
  • Dernæst farvede han håret nærmest hovedbunden i en kølig stålgrå nuance for at give dybe.
  • Længderne fik flere toner af gråblåt, der dækker nok til, at ellers gullige toner ikke slår igennem, men også så tilpas lidt, at hårets naturlige grå nuance stadig er tydelig. Det er med til at sikre, at Linneas grå hår ser levende ud, og at hun ikke ligner en, der har iført sig en hjelm.
  • Og derfor vil fremtidige udvoksninger ikke kunne ses, fordi de grå toner matcher Linneas egne! 


Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv nr. 8.

Måske er du interesseret i ...

Seneste