Katarina
© Mikael Gustavsen

Katarina besluttede sig for at omfavne sit grå hår: "Jeg har aldrig fået så mange komplimenter som nu"

At farve eller ikke at farve de grå hår, der dukker op på hovedet af os – det kan være spørgsmålet, ikke? Mød Katarina der efter at have farvet sit hår i flere år nu har valgt at omfavne det grå

26. juli 2018 af Linnea Öst


Katarina Reimers (56 år).


Hvordan var dit hår før? 

“Jeg har altid været mørkhåret og haft rigeligt af det. Da jeg var 40 år, begyndte de grå hår at snige sig ind på mig. Da jeg fyldte 50 år, var jeg helt gråhåret. Den største forandring nu er, at det er blevet svært at styre, fordi det er tørt og vokser hurtigt og skal klippes ofte,” fortæller Katarina Reimers.


Plejede du at farve dit hår? 

“Selvfølgelig! Jeg ville under ingen omstændigheder være grå. Men det blev dyrt i længden at blive både klippet og farvet hos frisøren. Så gjorde jeg det selv, med skiftende held, som til sidst resulterede i en kompakt og unaturlig farve.”

Har du været i tvivl, om du skulle gå grå? 

“Da jeg første gang prøvede det grå, for ni år siden, var beslutningen styret af min nærighed i forhold til at gå til frisøren. Da jeg havde været grå et stykke tid, stod det klart for mig, at jeg ikke var parat til den store forandring, og jeg begyndte at farve mit hår igen.”


Hvad blev afgørende for, at du tog skridtet? 

“Det var, da jeg var i New York med min mand for nogle år siden. Vi var til Patti Smith­koncert, og hun var bare så fuld af liv og ægte med sit lange, ufarvede hår. Jeg tænkte: Hun insisterer på ikke at forstille sig, så hvorfor skal jeg? Lige der bestemte jeg mig for at stoppe med at farve mit hår. Jeg har endda forsøgt mig med langt, gråt hår, men det var ikke min stil. Da det nåede skuldrene, klippede jeg det.”


Er du interesseret i at læse mere?
Du kan læse om flere kvinder, der har lært at omfavne deres grå hår i Magasinet Liv, der er på gaden netop nu. 

Blev noget anderledes?

“Nej, jeg har samme stil som før med det samme tøj og sminker mig næsten aldrig. Den eneste forskel er, at frisørbesøgene er blevet billigere.”


Hvad gør du så ved dit hår nu?

“Jeg bliver klippet hver 10. uge og gør derudover ikke så meget ud af det. Jeg vasker det, når jeg har trænet. Og til trods for at jeg bruger et minimum af tid, penge og energi på mit hår, så har jeg aldrig fået så mange komplimenter for mit hår som nu. For både frisure og farve.”

Derfor bliver dit hår gråt

  • Når dine hårsække holder op med at producere melanin, der er de pigmenter, der giver dit hår farve, gråner dit hår. Jo mindre pigment, jo mere gråt. Det er en helt naturlig del af vores ældning, som normalt sætter ind omkring de 35 år, men som også er arveligt betinget.
  • Hårstrå, som er helt uden pigment, er hvide, tynde og transparente.
  • Gråt hår er mere skrøbeligt og vokser ikke altid lige så meget som tidligere, fordi de aktive hårsække er færre. Du kan hjælpe de stadig aktive hårsække på vej ved at holde din hovedbund ren og massere den ofte. Det øger blodtilførslen og har dermed en god effekt på dine hårrødder og din hårvækst.

Læs mere i Magasinet Liv

At farve eller ikke at farve de grå hår, der dukker op på hovedet af os – det kan være spørgsmålet, ikke? I Magasinet Liv 8, der nu er på gaden, kan du møde 3 kvinder, for hvem svaret blev at stoppe med at farve og endelig omfavne det grå – og ikke fortryde et sekund!

© Ditte Capion

Måske er du interesseret i ...

Seneste