Kvinde med sund hud
© iStock

Få en strålende sommerhud med disse 3 tips

En tør hud klør, føles irriteret og mangler glød. Her får du 3 enkle tips til at forbedre din huds velvære, så du kan få en smuk sommerhud

24. juli 2018 af Line Dyrvig & Simone Schnoor

1. Drik masser af vand

Vi ved godt, at du har hørt dette råd masser af gange før, men ikke desto mindre gør vand underværker for din hud. Vand fugter huden indefra, og en hydreret og gennemfugtet hud er blød og mere strålende at se på.

Du bør drikke omkring 2 liter vand dagligt. Du kan opleve, at dit behov for at drikke mere vand stiger på varme sommerdage.

Der findes flere tips til, hvordan du kan få nok vand indenbords i løbet af hverdagen. Du kan eksempelvis sørge for altid at begynde dagen med et stort glas vand. En god ide er desuden at have en vandflaske i tasken, så du altid kan tage en tår, hvorend du er. Gør det til en vane at drikke et stort glas vand, når du drikker the eller kaffe. Og husk naturligvis at få vand til dine måltider.

© iStock

2. Rens din hud grundigt

Foruden at drikke en masse vand så er det også vigtigt at skylle ansigtet med vand dagligt. Rens derudover dit ansigt med en skøn tonic, så du får fjernet de døde hudceller, bakterier og rester af makeup. 

Din hud vil føles stimuleret og frisk efter en grundig rensning.

Biosource Purifying Toner fra Biotherm er en mild skin tonic uden alkohol. Den er effektiv og efterlader din hud helt frisk. Denne skin tonic har en vejlende pris på 185 kr.

© Biotherm

3. Giv din hud fugt

Efter din renserutine skal huden have fugt og næring.

Denne bio-organiske creme fra Aurelia er rig på værdifuld omega 3, 6 og 9, der revitaliserer huden. Den har en lindrende og opstrammende effekt og indeholder derudover hibiscus, der bekæmper oxidativ stress i huden.

Påfør cremen i ansigtet og på halsen og massér cremen ind for at booste din blodcirkulation og dermed give dit ansigt ekstra glød.

Netop nu kan du få Aurelia Cell Revitalise Day Moisturiser sammen med 5 numre af Magasinet Liv for kun 199 kr. + porto. Cremen fra Aurelia har en værdi af 550 kr., og du sparer i alt 700 kr. ved dette tilbud!

© Aurelia

Måske er du interesseret i ...

Seneste