8 skønne ting, du kan bruge avocadoolie til

Er huden tør, irriteret eller følsom, eller er håret trist og glansløst? Så er hjælpen nær.

1. januar 2017 af Jane Hansen

Først var det kokosolien, der tog alles hjerter med storm med sine mange fordele indenfor skønhedspleje, men superfooden avocado kan bestemt også nogle tricks, som gør den værd at inkludere i skønhedsrutinen. 

Hemmeligheden bag er, at avocadoen og avocadoolien er fyldt med antioxidanter, gode fedtstoffer, vitaminer og essentielle fedtsyrer.

Nedenfor ser du 8 ting, som du kan bruge avocadoolien til – og det er ikke så lidt.

1. Avocadoolie som hårolie

Avocadoolien er kongen af frugter, når det gælder olier til håret. Dens rige indhold af vitamin A, E og efterlader dit hår blødt og glansfuldt. Kom olien i håret inden sengetid, og vask olien ud med hårshampoo morgenen efter. Læg et håndklæde på din pude, eller sov med en badehætte for at undgå en alt for fedtet fornøjelse.

2. Avocadoolie som fugtighedscreme

Din tørre vinterhud har ikke en chance, når du først smører den ind i avocadoolie. Et lag avocadoolie gør den blød og glat, da den trænger ind i hudens dybe lag og stimulerer produktionen af kollagen. Olien kan bruges til alle hudtyper.

3. Avocadoolie til følsom og irriteret hud

Hvis du har eksem, psoriasis, følsom eller irriteret hud, så hjælper avocadoolien også her. Påfør olien på det udsatte område, og du vil opleve, din hud bliver blødere, og den irriterende kløe og svie reduceres.


4. Avocadoolie som øjencreme

Avocadoolie kan bruges som øjencreme og har samme effekt: Olien reducerer rynker og fine linjer – og så er det et lidt billigere alternativ. Win-win!

5. Avocadoolie som ingrediens i den hjemmelavede scrub

Hvis du laver dine egne scrubs til ansigtet eller kroppen, kan du med fordel tilføje en teskefuld avocadoolie. Når scrubben anvendes regelmæssigt, kan avocadoolie medvirke til at reducere hudens rødmen eller irritationer og forbedre hudens elasticitet, så huden kommer til at se sundere og friskere ud.


6. Giv din hovedbund ekstra pleje med avocadoolie

Hvis du har skæl eller en kløende hovedbund, kan du lindre skællet og symptomerne, hvis du kommer avocadoolie i natten over. Sådan gør du: Kom 2 spsk avocadoolie i en skål, og varm det op. Fugt håret, og massér den varme olie ind i hovedbunden, og lad avocadoolien sidde i natten over. Næste morgen vasker du hår og hovedbund, og regelmæssig brug af varm avocadoolie kan håret dejligt blødt og hjælper med at udrydde skæl.

7. Avocadoolie som anti age-creme

Avocadoolie øger produktionen af kollagen, som hjælper med at holde huden fyldig og nedsætter virkningerne af hudens aldring.

8. Avocadoolie som neglebåndsolie

Avocadoolien er neglebåndenes bedste ven: Påfør neglebåndet med en vatpind, og dine neglebånd bliver bløde og smidige og modvirker samtidig, at de revner og bliver hårde.


Måske er du interesseret i ...

Seneste