Der findes i hobetal af gode råd om blomster. For nyligt fortalte vi for eksempel, at blomster der ikke er sprunget ud, skal sættes i varmt vand først. Læs resten af det trick her.
Et andet gammelt husmoderråd, som de fleste af os kender, er, at man altid skal klippe stilkene på skrå. Så holder buketten længere. Men dette her lille fif, der gør det meget lettere at klippe hverken for meget eller for lidt af blomsterbuketten, kendte vi alligevel ikke:
Trin 1 : Læg vasen på siden på en jævn overflade.
Trin 2 : Hold blomsterne vandret henover vasen.

Trin 3 : Juster højden, og klip af blomsterne langs bunden af vasen.
Simpelt? Ja – men vi har da tænkt os at bruge tippet fremover.