Man ved, det er sommer, når man vågner dagen efter en fantastisk middag fuldstændigt dækket af myggestik fra top til tå. Og med hovedpine af for mange gin & tonics ... I år kan du i det mindste undgå mygge-pestilensen med dette smarte trick:
Du skal bruge:
1-2 citroner (køb ekstra til gin & tonics)
1-2 limefrugter (køb ekstra til mojitos)
Frisk rosmarin
Vand
Eucalyptusolie
Flydende stearinlys (Kan for eksempel købes her)
Sådan gør du:
Tag et stort glas eller en anden beholder i glas. Skær citronerne og limefrugterne i skiver og læg dem i bunden af glasset sammen med rosmarin. Bland vand og eucalyptusolie og hæld over blandingen, før du til sidst placerer et flydende stearinlys i toppen. Så er du klar til at nyde de varme sommeraftener – uden myg!