Musikterapi kan hjælpe på depression
© iStock

Forskere har knækket koden – sådan hjælper man børn og unge med en depression

Det er ufattelig hårdt, når ens barn bliver ramt af en depression, men en ny undersøgelse viser nu, hvordan børn og unge bedst kommer ud af den mørke periode

7. november 2016 af Louise Gellert Kätow

Mange af os kender sikkert følelsen af, at musik kan være med til at løfte vores humør, og det tyder på, at musikken rent faktisk kan hjælpe børn og unge med at håndtere deres depression. 

En ny undersøgelse viser nemlig, at musik kan hjælpe børn og unge med at overvinde de adfærds- og følelsesmæssige udfordringer, som en depression fører med sig.

Forbedret selvværd

Undersøgelsen er offentliggjort i Journal of Child Psychology and Psychiatry, og 251 børn og unge har deltaget i undersøgelsen. Forskerne fandt ud af, at børn og unge i alderen 8-16 år, der modtog musikterapi, havde et væsentligt forbedret selvværd og en betydelig reduceret depression sammenlignet med dem, der modtog behandling uden musikterapi. 

I undersøgelsen fandt man også ud af, at unge på 13 år og derover, der modtog musikterapi, havde bedre kommunikative og interaktive færdigheder sammenlignet med dem, der fik den sædvanlige behandling mod depression.

Utrolig vigtig undersøgelse

"Denne undersøgelse er enormt betydningsfuld i kraft af at finde effektive behandlinger for børn og unge med adfærdsproblemer og psykiske behov," siger Sam Porter, professor ved Bournemouth University i Storbritannien. 

Administrerende direktør for Every Day Harmony (Musik Terapi), Ciara Reilly, er enig med Sam Porter: "Musikterapi er ofte blevet brugt hos børn og unge med særlige psykiske behov, men det er første gang, at dens effektivitet er blevet vist." 

Måske er du interesseret i ...

Seneste