Glad baby
© iStock

Dit barns intelligens kan afgøres allerede ved fødslen

Det viser en ny undersøgelse

14. februar 2017 af Rie Louise Kirkebjerg

Alle os, som har født, ved, at selvom fødslen fører det mest fantastiske med sig, så kræver det blod, sved og tårer. Hvis dit barn ovenikøbet har et stort hoved, så skal det lige siges, at det absolut ikke gør fødslen nemmere. 

Men heldigvis fører dit barns store hoved faktisk noget ualmindeligt godt med sig, for en ny undersøgelse viser nemlig, at børn med store hoveder er klogere end børn med mindre hoveder.

Børn med store hoveder er mere intelligente

Undersøgelsen er offentliggjort af Molecular Psychiatry og analyserede 100.000 testerpersoners blod, urin og spyt. Deltagerne, som var mellem 37 og 73 år, skulle derudover fortælle en række ting om deres livsstil og baggrunde.

Undersøgelsen viser, at de testpersoner, som blev født med et stort hoved, er mere intelligente end dem, som ikke blev født med et stort hoved – jo større barnets hoved er, når det bliver født, jo mere intelligent er det altså. 

Professor Ian Deary stod bag undersøgelsen, og han har til Neuroscience News forklaret, at de kognitive færdigheder rent generisk har sammenhæng med både hjernestørrelse, kropsform og uddannelsesniveau. Børn med store hoveder ender ifølge undersøgelsen også i højere grad på universitetet.

Mor eller far? 

Vi vil altid være stolte af vores kære små (som måske ikke er så små længere?), men et stort hoved er ikke det eneste, der afgør dit barns intelligens. 

Hvis du og dit barns far diskuterer, hvor jeres guldklumps intelligens mon kommer fra, så viser en række ungersøgelser nemlig, at børn arver intelligens fra deres mor. Men det var du ikke i tvivl om, vel? 

Måske er du interesseret i ...

Seneste