Virtual Reality
© Den Gamle By

Tag på en virtuel tidsrejse i Den Gamle By, og bliv en del af historien

Aldrig har fortiden været tættere på!

5. september 2017 af Katrine Ellen Allentoft Haslund

Vi elsker Den Gamle By, som ligger i Aarhus. Det har altid været hyggeligt at gå rundt i byens gamle gader, men det har også været en nostalgisk rejse gennem vores barndoms gader, siden Den Gamle By for nyligt åbnede 1974-kvarteret

Nu kan den rejse blive endnu mere virkelig! DR har nemlig i samarbejde med Kulturministeriet, Nordea-Fonden og Nationalmuseet lavet et koncept, der hedder ‘Historier om Danmark’. Det foregår i Den Gamle By, hvor du fra nu af og frem til den 22. september kan rejse tilbage til 1970'erne via reality-briller!

Ud over at genopleve dine barndomsminder kan du også helt konkret blive en del af historien. Vælg en film, dine rekvisitter og det rette kostume, og træd så ind foran den speciallavede green screen, der placer dig i dit foretrukne historiske miljø. Du kan også viser dine venner og familie, at du virkelig har rejst i tiden ved at dele din tidsrejse-video på de sociale medier. 

Del din danmarkshistorie

DR har startet dette omfangsrige projekt, som går under fællestitlen ‘Du er en del af historien’, for at sætte fokus på og formidle danmarkshistorien. Og - som titlen lægger op til - kan du selv være en del af det. Både ved at opleve historien tæt på, som du kan nu Den Gamle By, men også ved at dele din egen historie. Gennem 2017 bliver hele befolkningen nemlig inviteret til at bidrag med deres egne danmarkshistorier. Det kan du gøre inde på givdetvidere2017.dk.  

Kilde: DR.dk

Måske er du interesseret i ...

Seneste