Matthew McConaughey
© Wenn.com

Nu er der endnu en grund til at knuselske Matthew McConaughey

Den mand kan andet end bare at være hammerlækker – han deler nemlig gavmildt ud af sin tid til værdigt trængende! Kan vi mon også gælde i den kategori...?

9. november 2017 af Anne-Mette Søndergaard

Lørdag 4. november valgte skuespilleren Matthew McConaughey at bruge sin 48-års fødselsdag på at uddele frosne Thanksgiving-kalkuner til lokale familier i Kentucky i stedet for at holde en fødselsdagsfest i ægte Hollywood-stil. 

Matthew McConaughey kender vi jo bedst fra film som How To Lose a Guy In 10 Days og Magic Mike, men udover at have en krop støbt af marmor, så har han også et hjerte af guld. Han har nemlig opstartet sin egen velgørenhedsorganisation, Just Keep Living Foundation, og sammen med 250 frivillige sørgede Matthew McConaughey for, at 4.500 familier kunne få en kalkun til Thanksgiving, så der kunne komme lidt ekstra højtidsstemning i år.  

Efter at de frosne kalkuner var blevet givet væk, holdt Matthew McConaughey en tale for de frivillige, hvor han takkede dem for at have brugt deres lørdag på hans projekt. Og selvfølgelig var de lokale familier også taknemlige (og temmeligt chokerede) over at se den berømte skuespiller stå ved deres hoveddør med en frossen kalkun i favnen. 

En person kommenterede, at Matthew altid ville være velkommen – og det ville han sandelig også hjemme ved os. Han skulle ikke ringe særlig mange gange på vores dørklokke, det er helt sikkert!

Måske er du interesseret i ...

Seneste