Madonna
© Wenn.com

“Det mest kontroversielle, jeg har gjort, er at blive hængende som udøvende musiker”

I fredags modtog Madonna den prestigefyldte pris som årets kvinde til Billboards Women in Music 2016. Se hendes hudløs ærlige tale her

12. december 2016 af Marie Alkestrup / Costume.dk

Madonna er virkelig en artist, som har formået at holde sig relevant igennem skiftende årtier og modetrends.

Hun har startet flere forskellige modebølger, udgivet det ene fængende popnummer efter det andet, og troppet op i spektakulære optrin, som da hun ikke efterlod meget til fantasien ved Met Gala 2016.

Derfor var det kun passende, at hun i fredags modtog den prestigefyldte pris som årets kvinde til Billboards Women in Music 2016. Da hun modtog prisen, benyttede hun også muligheden til at fortælle et par sandheder omkring, hvordan det rent faktisk er at være kvinde i den mandsdominerede musikindustri.

I sin tale kom hun både ind på emner som sexisme, alder og misogyni. Som 58-årige Madonna sagde, særligt henvendt til de yngre kvinder blandt publikum:

“Du vil blive kritiseret, du vil blive gjort til en skurk, og du vil helt sikkert ikke blive spillet i radioen.”

Madonnas afslutningsreplik var henvendt til dem, de gennem sangerindens karriere har kaldt hende kontroversiel:

“Folk siger, at jeg er så kontroversiel, men jeg tror, at det mest kontroversielle jeg har gjort, er at blive hængende som udøvende musiker.”

Med den tale fik Madonna i hvert fald sat fokus på kvinders kår i musikbranchen, og måske efterlod hendes tale stof til eftertanke hos de unge sangerinder, der selv en dag kan se frem til at ældes i branche, der ifølge Madonna favoriserer yngre kvinder. 

Måske er du interesseret i ...

Seneste