Kvinde med indkøbsvogn i supermarked
© iStock

11 ting, du helt sikkert kender, hvis du er en ægte tilbudshaj

Er du også enig i, at ‘en krone sparet er en krone tjent’ er verdens mest geniale motto?

11. juni 2017 af Maria Broe Trustrup Hansen | Woman.dk

1. Farven gul er din absolutte yndlingsfarve. Gul betyder nemlig ét ting: Tilbud! 

2. Du kunne overleve 3. Verdenskrig med al den mad, du har i skabene. Men seriøst, det er umuligt at gå forbi tre dåser flåede tomater til to dåsers pris, selvom du har syv dåser derhjemme i forvejen. 

3. Tilbudsaviser er bedre underholdning end alle Harry Potter-bøgerne tilsammen. Du fatter i øvrigt ikke, hvorfor der ikke findes et ‘Reklamer, ja tak!’-skilt. Beklager, miljø-entusiaster, men tilbudsaviser er altså hele den finske granskov værd!

4. Apropos tilbudsaviser – din yndlingsapp hedder eTilbudsavis. Facebook og Instagram kan på ingen måde hamle op med det grønne e-ikon. Bring on the fun! 

5. Du køber konsekvent ikke noget til fuld pris. Hvem gør overhovedet det? Det er jo ligeså dumt som at undlade at spise kokosdelen på en drømmekage. 

6. Du elsker at prutte om prisen. Bevares, det giver mest mening på sommerens loppemarkeder, men du kan også sagtens finde på at forhandle dig frem til en bedre pris i den lokale Rema 1000. 

7. Giga supermarkeder er springfarlige for dig (og din konto). Det kribler i dine fingre, når du slentrer rundt i Bilka, og du ender altid med at købe vaskepulver til fem år og flere chipsposer, end Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du spiser i løbet af hele dit liv.

8. “Jamen, det var jo på tilbud!” er din mest brugte undskyldning. Og ja, det har skabt optil flere konflikter i dit parforhold...

9. Du elsker din lokalavis for at bevare konceptet om rabatkuponer. Din lørdag er topdollar, når du kan klippe en lap ud af avisen, som giver dig mindst 5 kroner i rabat på dit næste køb i købmanden nede på hjørnet.

10. Du lever og ånder for mottoet ‘En krone sparet er en krone tjent’. Det er måske ikke den logiske form for matematik, du lærte i gymnasiet, men det holder!

11. Ifølge dine veninder taler du (for) meget om dagligvaretilbud. ‘Men hey, har I set, at Netto har hakket oksekød på bud?’ De burde takke dig for alle dine vigtige (!) serviceinformationer.

Måske er du interesseret i ...

Seneste