Flyttekasser
© iStock

10 ting, du kender, når dit barn flytter hjemmefra

Hvis det ikke er sket endnu, så læs med her, og se, hvad du har i vente

17. oktober 2016 af Maria Broe Trustrup Hansen

Hvor i alverden blev tiden af? Det føles som om, at det kun er fem minutter siden, at du puslede rundt med dem i barnevognen, men pludselig er dine børn skudt i vejret, og de er blevet voksne. De er klar til at flyve fra reden – også selvom du måske ikke er helt klar til at give slip. 

Her har vi samlet 10 ting, som du helt sikkert kan nikke genkendende til, hvis dine børn også er flyttet hjemmefra. 

1. Der går ikke længe, før du ser din søn eller datter igen, for de kommer nemlig ret ofte hjem, når vasketøjskurven er fuld. Virker deres egen vaskemaskine mon ikke?

2. Du tager i øvrigt dig selv i at savne bunkerne af vasketøj. Nej vent, det er faktisk helt okay, at du ikke længere bruger alle dine søndage på at sortere, vaske og folde bunker af tøj.

3. Når din datter eller søn har været hjemme på et kort visit, er køleskabet pludselig en smule mere tomt, end da de kom. Mors køkken er og bliver bare bedre end Netto.

4. Bonen fra supermarkedet er lige pludselig reduceret med en del centimeter. Hvordan i alverden kunne de spise så meget?

5. Din telefonregning er til gengæld blevet en smule længere. Du skal jo lige tjekke, om de kære små (som altså er blevet store!) har det godt.

6. Du bliver ringet op og bedt om opskriften på frikadeller. Yes! Dine frikadeller er stadig de bedste i verden.

7. Du hopper ud i bilen, kører afsted og banker på døren. Du er havnet på din søn eller datters nye adresse, for savnet blev pludselig lidt for stort. Men uventede besøg er da også det bedste, er det ikke? Okay, måske er to-tre besøg om ugen i overkanten. Du lover dig selv, at du vil skrue en smule ned. Men kun lidt.

8. Ind imellem lister du lige ind og tjekker deres gamle værelser. Men nej, de er der altså ikke, og du må indrømme, at det af og til er svært at forholde sig til.

9. Du rammes skiftevis af vemodighed og stolthed. Det er vemodigt, at ungerne er fløjet fra reden, men du er samtidig helt vildt stolt over, hvor godt du har klædt dem på til livet.

10. Du har endnu mere tid til DIG, og selvom det er nyt og mærkeligt, er det faktisk virkelig rart.

Måske er du interesseret i ...

Seneste