Kræsen pige
© iStock

10 ting, du helt sikkert kender, hvis dit barn er ultrakræsent

4. Du har utallige gange forsøgt at smugle grøntsager eller hytteost i frikadellerne – dog uden held.

7. januar 2018 af Anne-Mette Søndergaard

1. Dit barn har fundet én ting, han/hun elsker, og nu har I lavet et lager, så der ALTID er pastaskruer i hjemmet.

2. Selvom du forsøger at lave en varieret madpakke, vil dit barn kun spise den, hvis der et helt bestemt stykke pålæg på brødet, og resten bliver byttet væk eller ryger i skraldespanden. 

3. Når dit barn får lov til selv at bestemme menuen på sin fødselsdag, fortryder du lidt, at du gav ham/hende lov til det. For du kan da ikke byde gæsterne på lasagne uden ost og regnbueis uden jordbærdelen...

4. Du har utallige gange forsøgt at smugle grøntsager eller hytteost i frikadellerne – dog uden held.

5. Du laver alle dine livretter, du indtil da har måttet vinke farvel til, når dit barn overnatter hos en ven. 

6. Du kæmper en indædt kamp med at få grønsager og fisk til at se lækkert og appetitligt ud.

7. Og hvis punkt 6 ikke hjælper, så prøver du at overtale, ja, nærmest tigge dit barn om bare at smage på det, du har lavet. 

8. Du frygter altid, at der ikke er noget på menuen, dit barn kan lide, når I skal ud at spise.

9. Du undrer dig over, hvordan det kan lade sig gøre, at dit barn aldrig kan finde sine sko, men kan finde selv det mindste stykke løg – hver evig eneste gang!

10. Når du møder en anden mor med et kræsent barn, så føles det som om at du har fundet en soulmate. Endelig én, der kender til dine kvaler! Mon hun har luret, hvordan man får dem til at spise broccoli?

Måske er du interesseret i ...

Seneste