Spiser du dig til et sundt blodsukker
© iStock.com

Sådan spiser du dig til et sundt blodsukker

Se listen over fødevarer du (ikke) skal spise ifølge den nyeste forskning

29. september 2016 af Gorm Palmgren / Iform.dk
Den nye forskning flytter lidt rundt på listerne over god og dårlig mad for blodsukkeret. Her er vores guide til et sundere blodsukker.

Det skal du spise

Israelske forskere brugte blandt andet analyser af tarmfloraen til at finde de fødevarer, der var allerbedst for blodsukkeret. For nogle var hytteost godt, for andre var det bedre med kylling. Enkelte fødevarer generede dog ifølge det nye studie stort set aldrig blodsukkeret, uanset hvilke bakterier, der gemte sig i tarmene hos forsøgspersonerne. Studiet viste at du roligt kan spise masser af:

Spar på

Nogle madvarer får ifølge det nye studie blodsukkeret op at ringe hos de fleste, og det kan derfor være en god strategi ikke at spise dem for ofte eller i for store mængder. Spar på:
  • Majs
  • Pitabrød
  • Pasta med tomatsauce
  • Toastbrød
  • Sushi

Kom op af sofaen

Når du dyrker motion, har musklerne brug for masser af brændstof. Derfor optager de sukker fra blodet for at forbrænde det. Det får dit blodsukker til at falde. Derudover har motion en gavnlig indflydelse på evnen til selv at regulere blodsukkeret, fordi den fysiske aktivitet øger kroppens følsomhed over for hormonet insulin. Den bedste effekt opnås ved regelmæssig træning.

Mål dit blodsukker

Du kan købe en blodsukkermåler i håndkøb og teste, hvor meget dine sædvanlige snacks og yndlingsretter hæver lige netop dit blodsukker. På den måde kan du designe din egen individuelle blodsukkervenlige diæt. Du skal dog være opmærksom på, at sygdom, stress, sport og din øvrige livsstil også spiller ind på blodsukkeret, så du vil skulle teste det samme måltid flere gange for at få et realistisk billede.


Puha på pilleform

Hvis alt andet svigter, er det i dag også muligt at få foretaget en fæcestransplantation. Det betyder - hold fast! - at man får afføring fra en anden person skubbet op i sin tarm. Derved følger der en masse bakterier med, og hvis donoren har en sund tarmflora, der er god til at regulere blodsukkeret, kan den etablere sig i din tarm og udkonkurrere din egen, dårlige tarmflora. Der findes også en lidt mere spiselig udgave af fæcestransplantationen, nemlig tabletter med afføring fra raske donorer.

Måske er du interesseret i ...

Seneste