Vaske din hovedpude for helbredets skyld
© iStock

Så ofte bør du rent faktisk vaske hovedpuden

Det er både skræmmende og skadeligt for dit helbred, hvis du ikke vasker din hovedpude ofte nok. Læs hvorfor lige her

15. april 2017 af Diana Bjerregaard Kristensen

Vi er allerede blevet opmærksomme på, at det er vigtigt at vaske vores hovedpuder, efter vi har ligget syge med influenza i soveværelset – og faktisk er der flere steder i dit hjem, du bør rengøre, så du ikke bliver syg.

Nu kan vi så officielt tilføje din hovedpude til en af de ting, du bør huske at vaske oftere – og det er for dit eget helbreds skyld. 

Ifølge en ny undersøgelse foretaget af Dow Polyurethanes, er vores hovedpuder nemlig fyldte med husstøvmider, deres afføring, død hud og andre insekter. Det lyder ikke særlig indbydende, vel? 

Faktisk kan disse ting udgøre en tredjedel af din hovedpudes vægt, hvis vi ikke har vasket den i to år.

Skidt for helbredet

Foruden det faktum at det ikke er specielt lækkert, så kan det også have en effekt på vores helbred, da 10 procent af befolkningen og 80 procent af alle allergikere er allergiske over for nedbrudte husstøvmider, og dette kan resultere i forstyrrede søvnmønstre og rastløse nætter.

Med tanke på hvor vigtigt det egentlig er for vores helbred at få en god nattesøvn – eksempelvis i forhold til den forhøjede risiko for at udvikle type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdomme – så skal hovedpuden vist bare hurtigt smides i vaskemaskinen. 

Og det bør vi faktisk ideelt set gøre hver tredje til sjette måned for at holde vores sovemiljø rent. 

Måske er du interesseret i ...

Seneste