Kvinde med cykel
© iStock

Så længe skal du cykle for at gøre din hjerne skarp

Har du et krævende møde, hvor du skal være helt klar i pæren? Så tag cyklen derhen! Forskning viser nemlig, at en kort cykeltur skærper din hjerne øjeblikkeligt

2. juli 2017 af Aktiv Træning

Motion ved moderat intensitet styrker din hjerne øjeblikkeligt, viser et nyt forsøg.

Næste gang du skal til et krævende møde, en eksamen, en jobsamtale eller andet, som kræver, at du er helt klar i pæren, så overvej at få pulsen op lige inden. 

Motion styrker nemlig ikke bare din hjerne på sigt, men gør dig også øjeblikkeligt mere skarp – især hvis du sørger for at få lidt intensitet i din træning, konstaterer forskere.

20 minutters cykling

I et nyt forsøg satte forskerne tre grupper af testpersoner til at gennemføre en række træningspas på kondicykel.

Passene var af forskellig varighed og intensitet. Personerne cyklede enten 20 min. i lavt tempo, 20 min. i moderat tempo eller 40 min. i lavt tempo.

Alle tre cykelture gav pote bagefter i en kognitiv test, men de personer, der havde cyklet 20 min. i moderat tempo, klarede sig allerbedst.

20 minutters cykling – mere kræver det altså ikke for at gøre hjernen skarpere, hvis bare du sætter farten lidt op. Du ligger på et moderat tempo, når du er lettere forpustet og kan føre en relativt flydende samtale.

Kilde: Ritsumeikan University

Måske er du interesseret i ...

Seneste