Fermenteret mad
© iStock

Ønsker du en glad mave? Sådan får du den – med fermentering

Det er oprindeligt en enkel måde at konservere mad på, men det er ren guf for dine tarme. Og så er det både nemt og billigt at gøre hjemme.

25. november 2017 af Gitte Høj

Fra at være ganske lidt omtalt, ja, nærmest tabu, så er vores tarme blevet et populært og naturligt samtaleemne. Heldigvis, for ny forskning viser, at trives din mave og dine tarme ikke, så påvirker det resten af din krop, dit helbred og dit velbefindende. 

Mange af os lever med maveproblemer af forskellig slags, fra sure opstød til betændelsestilstande og irritable tarme. Og vil vi det til livs, så skal vi skabe balance i vores tarmflora. Det gøres bedst ved at spise mad, som de ‘gode bakterier’ kan lide, og som de ‘dårlige bakterier’ afskyr. 

Flere af de gode bakterier

De gode bakteriers livret er naturlig mad, protein, fedt og langsomme kulhydrater, og får du mere og gerne meget af det, så har du skabt et godt grundlag for en gladere mave. 

Næste skridt er at tilføre endnu flere gode bakterier i form af levende bakte­rier. Og dem får du fra fermenteret og gæret mad, som snildt matcher indholdet i kapslerne med mælkesyrebakterier købt i helsekostbutikkerne. 

Hvis du aldrig har prøvet at fermentere eller ‘mælkesyregære’, som det også kaldes, så ved du måske ikke, at der stort set ikke er nogen gode grunde til at lade være. Det er nemlig ikke kun sundt, men også billigt og nemt, og så smager det virkeligt godt.

Hovedingrediensen er grøntsager, gerne kål, for i kål findes der allerede en masse sunde bakterier og vitaminer, som det bare gælder om at få konserveret og frigivet.

Alle typer kål indeholder rå mængder af mælkesyrebakterier, og fermenterer du med salt, kommer mælkesyrebakterierne i det allerbedste selskab, som kun fremhæver deres egenskaber. 

Sådan hjemme-fermenterer du

  1. Fremgangsmåden er simpel. Skær forskellige typer af grøntsager i ganske tynde strimler. Skyl strimlerne let, og placér dem i et stort glas med låg. Strø salt over, læg låget på, stil glasset mørkt ved 16-18 grader, og magien kan begynde. Begynder grøntsagerne ikke hurtigt at gære, så tilsæt mere saltlage, hvis der mangler væske. Det er vigtigt, at du ikke bare tilføjer vand, da saltet i saltlagen konserverer grøntsagerne.
  2. Mælkesyrebakterierne vil nu formere sig og producere den syre, som giver grøntsagerne den dejlige, friske smag, der gør fermenterede grøntsager til lækkert tilbehør til rigtigt mange retter.
  3. Du kan fermentere stort set alle slags grøntsager og til og med lave dine helt egne smagskombinationer. Vælg dine favoritgrøntsager, og tilsæt for eksempel sennepsfrø, gurkemeje, anis, hvidløg, friske urter, ingefær, citron eller kommen. 
  4. Men husk: Dine fermenterede grøntsager er først færdige efter en lille uge, så begynd allerede i dag! 

Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv nummer 81. 

Måske er du interesseret i ...

Seneste