Esther Fairfax

Mød 82-årige Esther, der arbejder som fitnessinstruktør fire gange om ugen

Hvis vi kan være ligeså smidige og stærke som Esther Fairfax, når vi rammer vores 80'ere, vil vi være lykkelige!

22. maj 2017 af Maria Broe Trustrup Hansen

Har du også en stribe af gode undskyldninger for ikke at komme afsted til træning? Du har simpelthen for meget om ørene, dit fitnesskort er blevet væk, eller – den evige klassiker – du gør det i morgen. 

Hvis du har brug for et lille skud motivation, skal du bare læse med her. 82-årige Esther Fairfax er nemlig en af de bedste motivationskilder, vi længe har mødt!

Esther er på trods af sin alder springfyldt med energi, og den ældre kvinde har slet ikke lagt motionen på hylden – tværtimod. Hver uge underviser hun fire fitnesshold, og hun har ikke tænkt sig at stoppe lige foreløbig. 

“Jeg er her stadig, jeg arbejder stadig, og jeg elsker det!” siger Esther Fairfax til Self Magazine

Bruger mors teknikker 

Den energiske 82-årige kvinde er datter af Lotte Berk, som opfandt den særlige motionsform, hvor du bruger en barre, som ellers er balletdansernes domæne, og i dag underviser Esther Fairfax sine fitnesshold med udgangspunkt i sin mors teknikker.

Der er ingen tvivl om, at Esther Fairfax er i fantastisk form, og hvis vi kan være ligeså smidige og stærke som den fantastiske kvinde, når vi rammer 80'erne, vil vi være lykkelige!

Du kan møde den skønne og inspirerende kvinde i videoen herunder.

Måske er du interesseret i ...

Seneste