Kvinde med øm lænd
© iStock

Liv tester: Magnesium på dåse

Magnesium er muskelafspændende, men kan vi virkelig optage det vigtige 40+ mineral magnesium gennem huden?

1. januar 2018 af Gitte Høj

Magnesium bør høre dit 40+ liv til, for det er et sundhedsfremmende mineral, der både spiller en rolle for din energi, dine muskler og dine hormoner. For magnesium afspænder, lindrer træg mave og kan optimere søvn. Og bidrager til at optage og holde på kalken til dine knogler. 

Men vidste du, at vi optager magnesium hurtigere og nemmere, når mineralet masseres ind i hud og væv?

Så døjer du med urolige ben eller spændinger i kroppen, så ræk ud efter olie fremfor piller. Og måske Props & Pearls’ nye, økologiske makkerpar: et massagesæt, som består af magnesium-balm og lavendelolie? 

Magnesium – olie og kropsbalm

Magnesium Bodybalm, 75 ml, og Lavendel Kropsolie, 150 ml, 349 kroner for sættet hos Propsandpearls.com

© Props & Pearls

Magasinet Liv mener: “Min kontorlænd er spændt, og jeg er forventningsfuld. Jeg allierer mig med en kærlig hånd, der masserer min ømme lænd – først med olien og derefter magnesiumbalmen. Nogle dage springer jeg olien over og masserer mig selv med magnesium-balmen. Det virker rent faktisk.

Så jeg prøver det også på mine skuldre, som ellers gerne vil bo under mine ører. Jeg er imponeret! Jo mere regelmæssigt jeg masserer eller får massage, jo bedre er virkningen.

Skuldrene falder hurtigt afslappet på plads, mens lænden kræver lidt flere behandlinger, før den er mere afspændt end længe. Jeg har fået en ny aftenrutine!” 

Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv nummer 82.

Måske er du interesseret i ...

Seneste