Kvinde, der er ude at løbe
© iStock

Det betyder din forbrænding for din 40+ krop

Hvad er forbrænding egentlig? Hvornår sker der en forbrænding? Og hvad betyder det helt præcist for dig, der er 40+? Det svarer en ernæringskonsulent på her

2. marts 2017 af Redaktionen

Nogle gange kan det nærmest føles, som om du dårligt kan passere en frokostbuffet uden at bule ud både fortil og bagtil. Og faktum er da også, at din forbrænding nok var en anelse bedre, da du var yngre. Men det er der ingen grund til at finde dig i. 

Martin Kreutzer, som er ernæringskonsulent, træningsekspert og forfatter til en lang række sundhedsbøger om kost og træning, hjælper dig nemlig til at få svar på spørgsmål om din forbrænding her.

Hvad er det?

Forbrændingen er et samlende begreb for de energislugende processer, som foregår i kroppen. Du kan sammenligne det lidt med en bil, som har brug for brændstof (energi) for at skabe energi, så den kan komme fremad. På samme måde er din krop afhængig af at kunne producere energi for at kunne forbruge energi.

I praksis skelner man typisk mellem hvilestofskiftet og forbrændingen. Hvilestofskiftet er den forbrænding, kroppen laver for at holde sine basale funktioner som hjertets slag i gang. Stofskiftehormoner styrer dit hvilestofskifte, og producerer du utilstrækkelige mængder, kan dit hvilestofskifte falde.

Forbrændingen er knyttet til fysisk aktivitet, hjernearbejde og fordøjelse af mad. 

Hvornår sker det?

Forbrændingen finder sted i hver eneste celle i din krop. Fra top til tå og indefra og ud.

Hjertets banken er et resultat af gentagne muskelkontraktioner, der foregår i energistationer inde i selve musklen. Her bliver primært fedt og kulhydrat under tilførsel af ilt fra blodet omsat til energi, der gør det muligt for musklen at foretage den nødvendige sammentrækning.

Din hjerne, dine nyrer, din huds celleudskiftning og alverdens andre processer foregår på samme måde og altså ved, at kombinationen af næringsstoffer og ilt skaber energi. 

Hvordan fungerer det?

I praksis har du i dine celler såkaldte mitokondrier, der er i stand til at omdanne næringsstoffer (fra den mad, du spiser) til energi. Jo mere energi der skal frigøres, jo mere næring og ilt har du behov for.

Det er derfor, du øger din puls, når du bevæger dig. Hjertet og det øvrige kredsløb kommer på overarbejde for at kunne sende nok ilt til de arbejdende muskler. Her forbrændes der store mængder næring, og det afspejler sig i, at kalorieforbruget drøner i vejret.

Mens du i hvile forbrænder cirka en kalorie per minut, kan tallet være 10-20 gange højere, når du knokler derudad

Hvornår ændrer det sig?

Det er desværre helt almindeligt, at du fra 30- 40-års alderen begynder at tabe muskelmasse, og det er uheldigt, fordi musklerne forbrænder en del kalorier, også i hvile. Tab af muskler er altså lig med tab af forbrænding.

Kroppen bliver også langsommere til at udskifte celler og reparere skader med alderen, og denne langsomhed udmønter sig også i et lettere fald i forbrændingen.

Grundlæggende vil du dog altid have en naturlig forbrænding, når du er aktiv.

Det gælder også, selv om du måtte lide af et lavt stofskifte, som ikke er usædvanligt for 40+ kvinder. Der findes en lang stribe symptomer på lavt stofskifte som eksempelvis træthed, ømme muskler, hukommelsesproblemer og dårligt humør, og føler du flere af dem, er det en god idé at kigge forbi din læge. 

Hvad kan jeg selv gøre?

Den absolut afgørende måde at løfte din forbrænding på er ved at motionere. Alle typer motion øger din forbrænding, men generelt hænger det sådan sammen, at jo mere pulskrævende motionen er, jo mere forbrænder den.

Det er som nævnt også essentielt for dig som 40+ kvinde at bevare og eventuelt øge din muskelmasse. Gerne gennem styrketræning

Læs resten af artiklen om din forbrænding

I Magasinet Liv nummer 73 kan du læse hele artiklen om din forbrændring, hvor vi giver dig 10 hverdagsvaner, som fyrer op for din 40+ forbrænding. I det nyeste Magasinet Liv kan du også læse et stort interview med Helle Thorning-Schmidt og møde Mette, der har mistet sin mand. Hun har tidligere fortalt sin historie til Magasinet Liv, og nu samler vi op på nogle af de unikke historier, I læsere har delt med os. 

Gratis gave til dig fra os!

Udover at kunne læse resten af resten af artiklen om din forbrænding, får du også en helt særlig gave med det nyeste Magasinet Liv. Det er bogen Hormon Kuren, som er førsteklasseshjælp til at finde balancen mellem hormoner, som kan være svære at leve med, men umulige at leve uden. Den danske naturopath og hormonguru Caroline Fibæk har skabt bogen specielt til Magasinet Livs læsere, og her guider hun dig gennem dine hormoner – blandt andet med den lækreste mad og opskrifter.

Så skynd dig ned i din lokale kiosk, og få fingrene i det nyeste Magasinet Liv og din gratis gave!

Magasinet Liv
© Magasinet Liv

Måske er du interesseret i ...

Seneste