Kvinde løber
© iStock

Døjer du med maveproblemer? Måske skyldes det måden, du dyrker motion på

En (for) sund livsstil kan rent faktisk ende med at blive usund, hvis du motionerer for meget, viser nye undersøgelser

26. juli 2017 af Rie Louise Kirkebjerg

Træner du meget? Det er sundt at røre kroppen, men en sund livsstil kan godt ende med at blive usund, hvis du motionerer for meget. 

For meget træning kan både give dig en spiseforstyrrelse, og nu viser en ny række undersøgelser, at motion også kan være skadeligt for din mave og tarm. 

Anstrengende motion er skadeligt for din tarm

Ifølge Medical Xpress viser undersøgelser, at du kan få kroniske og akutte tarmproblemer, hvis du træner både hårdt og i lang tid. Dette kan ske, fordi tarmens celler bliver skadet, og tarmen derfor bliver utæt. Når den bliver utæt, får særlige bakterier mulighed for at komme ind i blodbanerne. 

Forskerne her derudover fundet ud af, at hvis du træner i varme omgivelser, kan dette forværre situationen. 

Hvis du har en irritabel tarm

Hvis du har en irritabel tarm eller en inflammatorisk tarmsygdom, kan du ifølge forskningen med fordel dyrke moderat fysisk træning

Det er dog endnu ikke testet, hvordan meget anstrengende træning påvirker dig, hvis du har en tarmsygdom, men ifølge undersøgelsen er det sandsynligvis skadeligt for dig, ligesom for dem, der ikke har irritationer med deres tarm. 

Måske er du interesseret i ...

Seneste